LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Mourinho: Jeg vidste det ville blive svært

| Premier League | 1 kommentar
Mourinho: Jeg vidste det ville blive svært
Foto: Getty Images
Jose Mourinho siger, at han i pausen af kampen mellem Manchester United og Watford fortalte sine spillere, at det kunne gå hen at blive en svær anden halvleg. Og det blev det.

Manchester United spillede et brag af en første halvleg, da klubben lørdag aften var på besøg hos Watford - derfor stod den 2-0 ved pausefløjt.

I anden halvleg smed United dog momentum over styr, og Watford scorede til 2-1 og havde flere fine muligheder for at udligne.

At det kunne ske, kom ikke bag på United-manager Jose Mourinho.

- Det er et godt hold. De ved, hvordan de skaber problemer for topholdene. Det fortalte jeg spillerne i pausen, siger Jose Mourinho ifølge BBC.

- Nogle gange ærgrer jeg mig over, at der ikke er kamera i omklædningsrummet, for jeg fortalte dem præcist, hvad der ville ske - at det kunne blive en kamp, vi ville vinde 4-0 eller 5-0, eller også ville vi komme i problemer.

- I anden halvleg skruede vi ned for intensiteten, så scorede de, og så blev kampen åben, siger Jose Mourinho.

Manchester United har efter fem runder hentet ni point til tabellen, hvor klubben er på ottendepladsen.


Stream Manchester United – Liverpool på Eurosport Player
Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Torsdag 21. februar