Luk

Mourinho og Roma dummede sig i Venedig

| Serie A | 18 kommentarer

Infoboks

Venezia - Roma 3-2
Serie A
3' 1-0 Mattia Caldara
43' 1-1 Eldor Shomurodov
45' 1-2 Tammy Abraham
65' 2-2 Mattia Aramu
74' 3-2 David Okereke

Oprykkerne Venezia tog fusen på Roma og Jose Mourinho ved at vinde 3-2 i søndagens Serie A-kamp i en medrivende affære, hvor VAR måtte i brug flere gange.

Roma var søndag på besøg hos oprykkerne Venezia i Serie A, hvor Jose Mourinho og co. havde hårdt brug for en sejr.

To skuffelser mod Bodø/Glimt i Conference League og et 1-2-nederlag mod AC Milan hjemme skulle vaskes væk, men det startede ikke, som Roma havde håbet.

Med tre minutter spillet chokstartede Venezia nemlig. Et frispark blev sendt i feltet, og AC Milan-lejesvenden Mattia Caldara fik tåspidsen på og prikkede bolden i kassen til 1-0 til stor jubel på stadion.

Få minutter senere fik Roma så tilkendt straffespark, da Tammy Abraham blev nedlagt af Ridgeciano Haps. VAR skulle lige tjekke for en offside, og det tog et godt stykke tid.

Det endte da også med, at dommeren dømte offside, og derfor stod det stadig 1-0 til Venezia.

Herefter var der chancer i begge ender, men Roma var tættest på at udligne, og kort før pausen kom målet så.

Eldor Shomurodov sparkede en ripost fra Tammy Abrahams hovedstød i kassen, og så stod det 1-1 ved pausen.

I overtiden af første halvleg blev det så også 2-1 til Roma. Abraham tog flot et indlæg ned med brystet, lagde den til rette for sig selv og sparkede kuglen i kassen.

Roma kom også bedst ud til anden halvleg, hvor Stephan El Shaarawy tvang Sergio Romero til en god redning efter en time.

I stedet fik Venezia straffespark efter 64 minutter. Bryan Cristante nedlagde klodset Caldara, og Mattia Aramu omsatte til 2-2 for hjemmeholdet.

Tammy Abraham fik flere gode chancer og kunne have givet Roma føringen igen, men i stedet blev det 3-2 til Venezia med et kvarter igen.

David Okereke blev spillet fri i dybden, og alene mod målmand Rui Patricio sparkede han flot hjemmeholdet på 3-2. VAR tjekkede for offside, men der var intet at komme efter, og så var oprykkerne altså foran.

Venezia var herefter i teten, og Thomas Henry ramte træværket kort før tid. Roma forsøgte at lægge et sidste pres i overtiden, men Venezia holdt heroisk stand.

Dermed vandt oprykkerne for tredje gang i sæsonen og for første gang i fire kampe, hvilket sender dem et godt skridt væk fra bunden.

Roma er fortsat nummer fem og mistede et vigtigt skridt i subtoppen.


Af Sara Margren

18 kommentarer

kass 14:28          
"Dommeren og VAR dummede sig i Venedig"
så er overskriften rettet
Crap_Bag 14:33          
Dommeren imponerede ikke, men vi kan ikke give ham skylden, for et nederlag til Venezia..
Mr Enrich 14:35          
Ja for det er aldrig holdet eller Mourinhos skyld. For 700. gang i denne sæson vil Mourinho nok skyde skylden på dommeren, VAR, modstanderen, pressen, you-name-it... Utroligt at man kan være så uheldig og det aldrig er ens egen fejl, at man f.eks. ikke sikrer at komme foran med 3-0 så man som andre hold kan leve med den smule modgang, som alle hold møder i ny og næ. Men nej, det er alle andres fejl ifølge Mourinho og hans hold...
TheHitch80 14:41          
Så ikke kampen, men baseret på resultatet i dag, og i den seneste tid, så har the special one så bestemt ikki fundet ud af at parkere i Rom.
Beezzz 14:42          
Ja for det er aldrig holdet eller Mourinhos skyld. For 700. gang i denne sæson vil Mourinho nok skyde skylden på dommeren, VAR, modstanderen, pressen, you-name-it... Utroligt at man kan være så uheldig og det aldrig er ens egen fejl, at man f.eks. ikke sikrer at komme foran med 3-0 så man som andre hold kan leve med den smule modgang, som alle hold møder i ny og næ. Men nej, det er alle andres fejl ifølge Mourinho og hans hold...
Du forsøger selv at gøre tingene præcis så sort-hvide som du klager over Mourinho gør. Sandheden ligger nok nærmere midt i mellem. Roma har været dårlige, men er jo også inde i en hel horribel stime af elendige dommerpræstationer.

Perfekt eksemplificeret ved det dømte straffespark til Venezia, der lignede det Roma ikke fik mod Milan. Så kan du diskutere om du synes det er der eller ej, men det er da påfaldende, at det gives til Venezia, men ikke til Roma.

En dommer der giver et gult for et tilfældigt benspænd på en mand på vej ud af banen, men ikke for en albue i hovedet (på et frispark han i øvrigt dømmer), har jo intet greb om en kamp.
Nickdkinter 14:49          
Vildt de tabte den kamp! Hold da op. Alle de chancer de brænder også er deres forsvar bare røv ringe
Mr Enrich 14:50          
Beezzz: dommerkvaliteten m.v. gælder for alle holdene. Der er bare nogle der er bedre end andre til at gøre sig mere uafhængige af enkeltstående situationer. Og så er der nogle hold, der er bedre end andre til at analysere egne fejl i kampene og dermed også kunne rette op på disse henover sæsonen, i stedet for at skyde skylden på alt andet og dermed undlade gode muligheder for at se indad og lære af egne fejl.
Mandag 17. januar