3F Superliga -Mraz: Måske det er bedst at afslutte sæsonen
2020-04-04 19:20:01
Foto: Getty Images

Mraz: Måske det er bedst at afslutte sæsonen

Brøndby-angriberen Samuel Mraz fortæller til det slovakiske medie Sport, at det kan være den korrekte beslutning at afslutte sæsonen i 3F Superligaen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndbys slovakiske angriber Samuel Mraz er blevet i Danmark, hvor han fortsætter med at holde sig i gang, så han er klar, når fodbolden ruller igen. 

Han bryder sig dog ikke om uvisheden i forhold til, hvordan sæsonen bliver afviklet, og derfor åbner han op for, at 3F Superligaen afsluttes nu, uden at der spilles mere. 

- Den aktuelle situation er virkelig ubehagelig. Ingen ved, hvad der vil ske. Man venter bare på ingenting, siger Samuel Mraz til det slovakiske medie Sport. 

- Det er måske tid til at tage en vanskelig, men korrekt beslutning og afslutte sæsonen tidligt. I det mindste vil alle vide, hvad der sker, og vi vil ikke være i tvivl længere. 

- På den anden side, når man har ventet så meget, og jeg besluttede at blive i Danmark, så vil jeg gerne afslutte året.

Brøndby-angriberen åbner i artiklen også op for, at det kan være nødvendigt at gå ned i løn. 

- Vi er ikke blevet sat ned i løn endnu, men der har været rygter. Vi kan ikke undgå at blive sat ned i løn. I går havde vi en videosamtale i spillertruppen og fandt ud af, hvordan vi gør fremadrettet. 

- Vi er blevet enige om nogle ting, men vi venter lige nu på, at ledelsen kommer med noget. Jeg har personligt ikke noget problem med en lønnedgang. 

- Jeg vil selvfølgelig ikke gå 80 procent ned i løn, men jeg er også sikker på, at vi finder fælles fodslag, der hjælper alle i klubben.

Mraz har scoret seks mål i 16 optrædener for Brøndby, der har lejet slovakken hos italienske Empoli.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce