Luk

Mucolli: Randers burde ikke have fået straffe

| 3F Superliga | 12 kommentarer

Infoboks

Vejle Boldklub - Randers FC 0-3
Superligaen Grundspil
54' 0-1 André Rømer
84' 0-2 Vito Hammershøy-Mistrati
90' 0-3 Tobias Klysner

Vejles Arbnor Mucolli mente ikke, at Randers burde have fået deres første straffespark, da de slog Vejle 3-0.

Oprykkerne Vejle kom fredag ned på jorden i 3F Superligaen, da ligaens tophold tabte til Randers med 0-3 på hjemmebane.

Efter kampen var Vejles Arbnor Mucolli utilfreds med, at Randers' første straffespark blev dømt af VAR efter et længere spilstop og tjek med VAR, hvor dommeren var ude at se på tv-billederne. Det sagde han til TV3 SPORT.

- Vi fik ikke vores spil til at fungere i kampen. Vi var godt med langt hen ad vejen, men så kom der sådan et VAR-straffe, som skulle ses igennem i fem minutter næsten. Det var helt vildt, sagde Mucolli til TV3 SPORT og fortsatte:

- Den var ikke 'clear and obvious', og så synes jeg ikke, den skulle dømmes. Og så var det helt vildt, at de skulle bruge så lang tid til at kigge på den.

Støt Randers FC og støt vores sponsorer.


Af Johannes Skjøth

12 kommentarer

cf srednar 21:24          
"Vi var godt med langt hen ad vejen, men så kom der sådan et VAR-straffe"

Arh, det var i nu altså ikke.
Men forstår frustrationen over straffet.
Det kan dømmes, men er ikke tydeligt.
Så vil dem det går udover jo altid blive ærgerlig over det.
Poor Scouser Tommy 21:51          
Straffesparket kan godt dømmes. Men enig med Mucolli i, at det er mærkeligt, at Kehlet skal stå og glo på skærmen i flere minutter. Hvis han kan se et straffe, må han dømme det. Det skulle han bruge lang tid på.

Randers lignede et hold, der kunne have spillet 3. halvlege og produceret 20 store chancer mere uden at score i åbent spil. På den måde var det ærgerligt, at straffesparket satte dem i gang. Men der kan ikke pilles ved, at Randers var det bedste hold i aften.
Maradona-Messi 21:56          
Nej, VB var ikke godt med, og det var ikke Kehlets skyld, at de tabte, men det gør jo ikke, at han dømmer godt. En nem kamp, hvor han alligevel formår at sætte sig selv i fokus. Clear and obvious kan den jo ikke siges at være, når han skal bruge 5 minutter på at bestemme sig. At Kehlet er Danmarks højst rangerede dommer siger alt om dommerstandarden herhjemme! Tager man turen til Nordic Bet-ligaen, er det helt galt, men det er ikke meget bedre i Superligaen, hvilket Kehlet demonstrerede i dag.
fink72 22:03          
Ja og mod Sønderjyske fik i 2 foræret. Men det er så glemt nu..... hyklerisk
Henk 22:15          
Tvivlsomt straffe ja.... men derudover var Kehlet fejlfri. Så at skrive en masse om Kehlet her, siger mere om afsender end dommeren.
Poor Scouser Tommy 22:20          
Jeg synes nu også, han dømte en ok kamp.
Maradona-Messi 22:28          
Fair nok, at I synes, han er dygtig. Men hvorfor giver han Sousa gult, mens Randers-spilleren, der skyder den væk ikke får noget? Hvordan kan han se straffe, men ikke at Marxen er løbet ind i "buen" ved det sidste straffe? Hvordan slipper Rømer for gult Ved tacklingen af Schoop? Igen; det var VBs egen skyld, at de tabte, men at sige, at Kehlet dømte godt er meget langt fra min opfattelse.
Tirsdag 1. december
Mandag 30. november