LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Müller glæder sig til vild atmosfære

| Champions League | 3 kommentarer
Müller glæder sig til vild atmosfære
Foto: Getty Images
Bayern Münchens Thomas Müller tager returkampen mod Besiktas seriøst og glæder sig til atmosfæren på Vodafone Stadium.

Bayern München er så godt som sikret avancement til kvartfinalen i Champions League, inden holdet gæster Besiktas i onsdagens returopgør mod Besiktas.

Bayern vandt første opgør i Tyskland med 5-0, men det betyder ikke, at tyskerne tager let på returopgøret i Tyrkiet.

- Kampen bliver speciel for os, og det skyldes deres stadions omdømme. Vi glæder os til atmosfæren og vil levere en god indsats, siger Thomas Müller ifølge Bayerns hjemmeside.

- Vi forbereder os til kampen, som var det den første kamp. Vi vil vise fra start, at der ikke er noget håb for Besiktas. Vi skal spille med mod og fortsætte, hvor vi slap i den første kamp, selv om det ikke er realistisk, at vi scorer så mange mål igen.

- Jeg ved, hvad træneren mener med, at vi kan blive bedre. Det handler om effektivitet i alle områder. Vi får først muligheden for at se vores udvikling, når vi møder hold, hvor vi virkelig bliver udfordret. I de kampe skal vi være mere forsigtige, end vi har været i andre kampe.

Thomas Müller scorede to gange og lagde en assist i 5-0-sejren over Besiktas i første kamp.

Se Premier League, Superliga og Europa League   Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikkel Nøhr
Torsdag 13. december
Onsdag 12. december