Luk

Mukhtar kåret til næstbedste i MLS-sæson

| USA | 1 kommentar

Infoboks

Den tidligere Brøndby-spiller Hany Mukhtar er valgt som den næstbedste, da MLS skulle kåre den vigtigste spiller i sæsonen. 

19 kasser og 10 oplæg til mål i 33 kampe står tyske Hany Mukhtar noteret for efter denne sæson i MLS. 

Dermed har den tidligere Brøndby-spiller i den grad bidraget til, at Nashville SC spillede sig frem til kvartfinalerne i slutspillet af de amerikanske mesterskaber. 

Det er han også blevet anerkendt for ved sæsonens afslutning, hvor spillere, repræsentanter for klubberne og journalister har kåret MVP, den mest værdifulde spiller. 

Her fik Mukhtar nemlig næstflest stemmer og holdt Seattle Sounders' Joao Paulo lige bag sig, mens offensivspilleren måtte se sig slået af den tidligere Valencia- og Aston Villas-spiller Carles Gil. 

Mukhtar skiftede til den amerikanske klub i januar 2020, efter han havde spillet i Brøndby fra 2016. 

 


Af Andreas Roesen
Onsdag 19. januar
Tirsdag 18. januar