Luk

Mukhtar strålede med to smukke mål i USA

| Major League Soccer | 3 kommentarer

Infoboks

Houston Dynamo - Nashville SC 1-3
Major League Soccer samlet tabel
15' 0-1 Hany Mukhtar
19' 0-2 Abu Danladi
23' 0-3 Hany Mukhtar
75' 1-3 Carlos Darwin Quintero

Hany Mukhtar scorede to flotte kasser, da han og Nashville vandt 3-1 på udebane over Houston Dynamo i nattens MLS-runde.

I nat mødte Hany Mukhtars Nashville SC Houston Dynamo i MLS, og her skulle den tidligere Brøndby-profil spille en stor rolle.

Den 25-årige offensivspiller var tilbage efter to kampes uden spilletid, og efter 15 minutter markerede han sig allerede, da han blev spillet i midten af banen. Med et frækt træk spillede han bolden uden om sin oppasser, og løb selv i dybden og tog bolden med.

Helt alene med keeperen sendte han sikkert bolden i mål, og så var Nashville på 1-0.

Det blev også 2-0 til Nashville, inden Mukhtar igen viste prøver på sin sparketeknik.

På et frispark efter 23 minutter bragede den tyske spiller nemlig bolden i det korte hjørne fra en position godt to-tre meter fra buen.

Houston Dynamo reducerede til 1-3 til sidst, inden danske Niko Hansen blev indskiftet for Houston Dynamo efter 78 minutter.

Mukhtar og Nashville snuppede dog sejren.

Mukhtar har i denne sæson spillet 14 kampe, scoret tre mål og lagt op til to kasser.


Af Jonas Dalgård
Torsdag 20. januar
Onsdag 19. januar