Luk

Mulighed for flere Wembley-fans holdes åben

| EM | 0 kommentarer

Infoboks

Storbritanniens premierminister Boris Johnson fortæller mandag, at man fortsat vil bruge EM-kampe som forsøg, selv om han har forlænget coronarestriktionerne.

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, har mandag forlænget coronarestriktionerne til 19. juli, men det kommer ikke til at gå udover Londons kampe ved EM, hvor semifinalerne og finalen spilles på Wembley, fortæller han på et pressemøde mandag.

EM-kampene på Wembley fortsætter nemlig som en del af et pilotprojekt, hvor man har lempede restriktioner, hvorfor håbet om endnu flere fans til de afgørende kampe lever.

Ifølge The Guardian kan det betyde, at der tillades op til 50 procents kapacitet svarende til 45.000 tilskuere til semifinalerne og finalen.

Indtil videre er der tilladt 25 procents kapacitet på Wembley, hvilket svarer til 22.500 tilskuere, men i søndagens første EM-kamp på Wembley mellem England og Kroatien var der blot 18.497 tilskuere på plads.

Avisen skriver, at UEFA forklarede sig med, at kroatiske fans ikke havde slået til og købt de billetter, der var blevet tilbudt.

Opdateret: The Times-journalisten Martyn Ziegler skriver på sin Twitter, at den britiske regering bekræfter, at der minimum kommer 40.000 tilskuere til de sidste fire EM-kampe på Wembley.


Af Jonas Dalgård
Torsdag 5. august
Onsdag 4. august