Luk

Muligt comeback til Firmino mod Brentford

| Premier League | 1 kommentar

Infoboks

Preston - Liverpool
Carabao Cup (27/10)
bet365 8,00 5,50 1,33

Roberto Firmino kan få comeback for Liverpool efter sin lårskade, når de tørner sammen med Brentford i Premier League, men Jürgen Klopp er stadig i tvivl.

Lørdag skal Liverpool et smut til London, når de tørner sammen med Brentford på Brentford Community Stadium i Premier League.

Her kan manager Jürgen Klopp muligvis have Roberto Firmino tilbage i truppen, efter brasilianeren har siddet ude med en lårskade i de seneste fire kampe.

Firmino har nemlig trænet godt med i et par dage, men tiden må vise, hvorvidt han bliver kampdygtig mod Brentford. Han burde dog være klar til Champions League-kampen mod FC Porto.

Det fortæller Klopp ifølge Liverpools hjemmeside.

- Bobby (Firmino, red.) har allerede trænet med i to eller tre dage, så han er tilbage, lad mig sige det sådan. Vi brugte ham lidt som en joker til træning.

- Men han vil være med til den normale træning, og så må vi tage en beslutning, om vi tager ham med eller ej. Mod Porto (tirsdag aften, red.) er han 100 procent med. Vi må se på det i forhold til Brentford.

Klopp slår dog fast, at han har Trent Alexander-Arnold tilbage på holdet, efter englænderen sad ude med sygdom i den seneste kamp i Premier League.

Det er lørdag klokken 18:30, at Brentford og Liverpool mødes i Premier League.


Af Raymund Nelausen
Onsdag 27. oktober
Tirsdag 26. oktober