2. Division -Næsby bliver kontraktklub: Gør os attraktive
Foto: Jan Sand
2020-01-30 17:51:51
Foto: Jan Sand

Næsby bliver kontraktklub: Gør os attraktive

Fynske Næsby meddeler, at de er blevet en kontraktklub, og ambitionen er i første omgang at komme i 2. divisions oprykningsspil. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Næsby har gennem årene sendt flere spillere videre op gennem systemet, og nu har klubben også mulighed for at tjene lidt mere på det. 

Næsby meddeler således, at de har indført kontraktfodbold. .

- Med tilladelse til at skrive kontrakter kan klubben sikre kontinuitet og fastholde flere af klubbens dygtige talenter i længere perioder end tidligere, skriver Næsby og fortsætter: 

- Hvis den rigtige mulighed byder sig, kan klubben desuden indgå lejeaftaler med spillere fra højere rangerede klubber i for eksempel 1. division og Superligaen, som gerne vil give sine talenter mulighed for kunne videreudvikle sig og få erfaring på seniorniveau i ét af Danmarks bedste talentudviklingsmiljøer.

Sportschef Jonas Melchior mener, at hele klubben får et løft. 

- Det er ambitionen, at vi skal i oprykningsspillet i 2. division, hvilket skal opnås ved at fastholde klubbens strategi om at være en udviklingsklub. Vi skal løfte holdets niveau ved at videreudvikle de enkelte spillere. 

- Tilladelsen til nu at skrive kontrakter gør os endnu mere attraktive som klub og vil være med til at løfte hele den sportslige sektor, så vi kan skabe et bedre fundament for klubbens strategi, siger Melchior. 

Næsby har samtidigt rykket fem af sine U19-spillere op i førsteholdstruppen. Drejer sig om Emil Larsen, Anton Mannerup Roll Madsen, Louis Sterobo, Karl Emil Birktoft og Rasmus Knudsen.

Næsby overvintrer som nummer ni i 2. divisions pulje 2 og har seks point op til den sjetteplads, der giver oprykningsspil. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce