Oprykkerne fra Næstved Boldklub har på imponerende vis spillet sig op på tredjepladsen i landets næstbedste række, hvor klubben lige nu fire point efter førerholdet Viborg FF.
Den succes skal klubben onsdag aften forsøge at overføre til pokalturneringen, hvor AGF kigger forbi til svingom, og i Næstved er optimismen stor hos sportschef Jesper Frisenholm.
- Vi har kæmpe respekt for AGF. De er jo enkelte spillere hos dem, der på papiret er lige så meget værd som hele vores trup, men betyder ikke, at vi ikke kan levere et resultat. Det er jeg overbevist om, at vi kan, siger Frisenholm til stiften.dk og fortsætter.
- Vi kommer med masser af selvtillid, og har i løbet af sæsonen ikke mødt et eneste hold i 1. division, der var bedre end os. Så rammer vi dagen, kan vi også slå AGF. Vi vil i hvert fald gøre forsøget, siger Jesper Frisenholm.
Næstved og AGF krydser klinger klokken 18.15 i pokalturneringens ottendedelsfinale.


Næstved Boldklub
Betinia Liga
Oddset Pokalen































