Sydbank Pokalen -Næstved-chef: Skal stramme os an mod AaB
2018-11-23 08:20:50
Foto: Getty Images

Næstved-chef: Skal stramme os an mod AaB

Næstved-træner Michael Hemmingsen er tilfreds med at have trukket AaB i pokalturneringen. Holdet har en chance for at spille sig videre, hvis man strammer sig an, siger han til sn.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det er en fin lodtrækning for Næstved, at man i pokalturneringens kvartfinale får besøg af AaB, mener cheftræner Michael Hemmingsen.

Hemmingsens siger til sn.dk, at han gerne havde trukket Kolding IF ud fra et sportsligt perspektiv, men omvendt er han også glad for at undgå et hold som FC Midtjylland.

- Jeg anser AaB for at være en modstander på nogenlunde samme niveau som AGF. Det må så betyde, at vi da i hvert fald har en chance for at gå videre, men der er ingen tvivl om, at vi skal stramme os an for at have en chance for at besejre AaB, som jeg synes har et teknisk rigtig godt hold, siger Michael Hemmingsen til mediet.

Hemmingsens forklarer desuden, at han ser det som et stort plus, at holdet i løbet af vinterpausen har en pokalkvartfinale mod AaB at se frem til.

Pokalkvartfinalerne er sat til at blive afviklet den 5. og 6. marts.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce