Luk

Næstved fortsatte oprykningskurs i Middelfart

| 2. division | 0 kommentarer

Infoboks

Middelfart - Næstved Boldklub 1-2
2. Division
21' 0-1 Ahmed Hassan
44' 1-1 Denis Fazlagic
55' 1-2 Ahmed Hassan

Med en 2-1-sejr mod formsvage Middelfart udbyggede Næstved sit forspring i toppen af 2. division til foreløbigt syv point.

Det var top mod bund, da Næstved lørdag eftermiddag gæstede Middelfart i 13. spillerunde, men det skulle blive ganske tæt.

Midtvejs i første halvleg kom topholdet Næstved planmæssigt i front på mål af Ahmed Hassan, men Middelfart svarede igen lige før pausen.

Her var rutinerede Denis Fazlagic på pletten og bragte balance i regnskabet, så det var 1-1 ved anden halvlegs start.

Næstved slog atter til efter en lille times spil, da Abdoulai Njai lynede, og trods yderligere chancer blev det ikke til flere træffere i kampen.

Således kan Næstved glæde sig over endnu en sejr, 32 point i 13 kampe og at afstanden ned til Hillerød på andenpladsen i skrivende stund er hele syv point.

Hillerød er bagud 0-1 hjemme mod AB i pausen, men et nordsjællandsk comeback vil altså mindste Næstveds forspring i toppen af rækken.

Middelfart er stadig sidst med seks point efter 13 kampe.


Af Martin Schmidt
Tirsdag 7. december