1. Division -Næstved fyrer: Femte træner på et år
2020-06-22 13:35:32
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

Næstved fyrer: Femte træner på et år

Næstved har opsagt cheftræner Maximilian Dentz og har dermed haft fem forskellige trænere det seneste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Næstved Boldklub har mandag afbrudt samarbejdet med cheftræner Maximilian Dentz efter under et halvt år.

Klubben, der ligger under nedrykningsstregen, meddeler, at transitionstræner Kenneth Gangsted tager over i de sidste otte kampe.

- Det skal ingen hemmelighed være, at vi gerne havde set Maximilian stå i spidsen for holdet i år frem, siger sportschef Peter Dinesen til klubbens Facebook-side.

- Men vi står over for 8 vigtige kampe, hvor vi skal indhente holdene over stregen og for at gøre det, skal det være én samlet enhed der kæmper for at nå det mål – og det føler vi kræver ny energi for at få truppen til at gøre det.

- Det skal ske via klubbens værdier og på en måde, så vi kan se os selv i øjnene bagefter. Der er aldrig et godt tidspunkt for en sag og beslutning som denne, men vi skal nu stå sammen som hold og som klub og jagte de point der skal til for at kravle over nedrykningsstregen i de resterende 8 kampe.

- Allerede på onsdag skal holdet i kamp igen og her skal vi vise, at vi vil give ALT for at redde os endnu en sæson i NordicBet LIGAen. Der skal lyde en stor tak til Maximilian for hans arbejde og hans tid i Næstved, i en sportslig svær periode.

I juni sidste år sagde Næstved farvel til Michael Hemmingsen, og siden har klubben haft Per V. Han Dos Santos, Fernando De Argila og senest Maximilian Dentz ansat på trænerposten.

Næstved har seks point op til overlevelse i 1. division.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

24 kommentarer

Se kommentarer
Annonce