1. Division -Næstved vil skrue kraftigt op for talentarbejdet
2019-06-29 08:00:02
Foto: Eva Holm Winnicki

Næstved vil skrue kraftigt op for talentarbejdet

De bedste talenter skal i højere grad have chancen på Næstveds bedste mandskab, siger direktør Peter Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I fremtiden skal flere lokale talenter spille en rolle i Næstved Boldklub.

Ifølge direktør Peter Nielsen er det et område, der er blevet forsømt i de senere år, og det skal der gerne ændres på nu.

- Vi går meget mere ind i vores egen ungdomsafdeling. Førhen har det været et lukket land for vores talenter at være en del af førsteholdet. Det vil vi rigtig gerne ændre, så de får chancen her, i stedet for at de forsvinder til alle mulige omkringliggende klubber, siger Nielsen til bold.dk.

- Det er et sted, hvor vi kommer til at sætte kraftigt ind fremover med endnu dygtigere trænere og spillere i talentafdelingen. Det satser vi meget på.

Ifølge direktøren er fundamentet allerede fint på plads, og det skal klubben bygge videre på.

- Vi har et rigtig fint setup, der hedder Talentcenter Sydsjælland, hvor tingene fungerer rigtig godt. Der bliver vi ved med at putte mere på, og vi kommer til at investere i det over de næste mange år.

- De bedste spillere skal blive her i klubben, og de skal have kortere vej til førsteholdet. Vi er ikke bange for at lade en 16-årig hverken træne eller spille med førsteholdet, siger Peter Nielsen.

Direktøren har tidligere fortalt til bold.dk, at Næstved vil implementere en fast spillestil, som klubben skal praktisere fremover.

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce