Luk

Napoli gennempryglede Lerager og Genoa

| Serie A | 6 kommentarer

Infoboks

Napoli - Genoa 6-0
Serie A
10' 1-0 Hirving Lozano
46' 2-0 Piotr Zielinski
57' 3-0 Dries Mertens
65' 4-0 Hirving Lozano
69' 5-0 Eljif Elmas
72' 6-0 Matteo Politano

Napoli gik målamok i anden halvleg, da de søndag aften vandt 6-0 på hjemmebane over Lukas Lerager og Genoa i Serie A.

Genoa med Lukas Lerager i startopstillingen skulle søndag aften på besøg hos storklubben Napoli. Lerager og Co. var en stor del af nedrykningsdramaet, men kom fint fra start i den nye sæson med en storsejr over oprykker Crotone i første runde.

Napoli vandt en sikker 2-0-sejr i deres første kamp i sæsonen, og det var derfor to hold, der lå i den gode ende af tabellen før kampen.

Der var dog stor forskel på holdene, da kampen først begyndte. Allerede i kampens første minutter var Napolis nyindkøb Victor Osimhen meget nærgående med flere afslutninger og gode aktioner og efter 10 minutters spil kom føringen.

Det var dog ikke Osimhen, der var manden med målet, men derimod Hirving Lozano.

Mexicaneren lurede på bagerste stolpe på et flot indlæg fra Dries Mertens og af to omgange, fik han puttet bolden i nettet. 1-0 til Napoli.

Ti minutter senere fandt Mertens igen Lozano med en god aflevering, men denne gang manglede han den sidste skarphed og sparkede forbi. Efter en halv times spil, var Osimhen igen tæt på, men heller ikke denne gang, fik han scoret.

På trods af stor Napoli-dominans formåede Genoa at holde hjemmeholdet fra flere scoringer, og det stod derfor 1-0 i pausen.

I anden halvleg fandt Napoli til gengæld målformlen.

Der var kun spillet et minut, da Zielinski afsluttede en smukt angreb, som han selv havde startet, da han udnyttede Osimhens oplæg med hælen til at score til 2-0.

Ti minutter senere var den gal igen. En stor fejl i Genoas opspil gav Mertens muligheden, og han sparkede sikkert bolden i mål fra kanten af feltet, og så stod det 3-0 til Napoli. 

Og de var slet ikke færdige, for Genoa havde flere gaver.

Endnu engang mistede gæsterne bolden i opspillet, og endnu engang endte den hos Dries Mertens, der denne gang spillede Lozano helt fri i dybden. Han afsluttede med en kølig inderside og scorede dermed sit andet mål i kampen. 4-0 til Napoli.

Derefter gik det stærkt. Først scorede Elmas på oplæg fra Hysaj og tre minutter senere lukkede Mateo Politano ballet med en flot scoring til 6-0.

Mere blev det ikke til. Med 6-0-sejren rykker Napoli op på førstepladsen i Serie A, mens Genoa kommer ned på jorden igen efter den fine sæsonstart.


Af Jonas Nielsen

6 kommentarer

Fox@Mulder 20:15          
Jeg tror Atalanta, Napoli og Milan kommer til at kæmpe om de to pladser agved Juve og Inter.

- Atalanta ser bare ud til at fortsætte deres ustoppelige, offensive totalfodbold.
- Napoli har en vanvittig offensiv
- Milan har taget fleste points af alle hold i Serie A i 2020. Ser virkelig stabile ud og har ikke tabt siden marts måned.
Stagger Lee 20:32          
Taget i betragtning af, at Napolis ejere ikke økonomisk er i top ti i Italien har de godt nok 18-20 dygtige spillere.

Med den logik burde hold som Barcelona, Real, Bayern og Dortmund jo slet ikke kunne spille med om CL år efter år. Ting som fanbase og stadion størrelse betyder mere end en rig ejer og Napoli er den fjerde bedst supportede klub i Italien, så der har du nok dit svar på deres rang af topklub.
Mummisball 21:17          
1. udfordrer
Mr Andersen 21:47          
Stagger Lee. Real og Barcelona har mange penge - og bruger mange penge. Desværre betyder penge mere og mere. Se blot på PSG og Oil City. Nu blandt de 5-6 bedre hold i verden. Før de fik penge hørte de jo ikke til blandt den 20 bedste hold i verden. Napoli kan ikke bare bruge løs og Osimhen er en undtagelse, hvis du sammenligner med tophold i Europa.
I øvrigt betyder stadionstørrelse lidt i dag.
I gennemsnit tegner billetindtægter sig for 20-25 procent af den samlede indkomst. Noget mindre end for 20 år siden, hvor det næsten var det dobbelte. Dette skyldes sponsorer, merchandise og præmiepenge.
Så forskellen på et 40.000 og 60.000 stadion er måske 10 procent mere om året i indtægt.
Stagger Lee 22:20          
I øvrigt betyder stadionstørrelse lidt i dag.
I gennemsnit tegner billetindtægter sig for 20-25 procent af den samlede indkomst. Noget mindre end for 20 år siden, hvor det næsten var det dobbelte. Dette skyldes sponsorer, merchandise og præmiepenge.


Stadionstørrelse betyder rigtig meget. Det er der, hvor supporterne bruger penge på merchandise, hvor sponsorerne i høj grad ligger deres penge og hvor tv rettighederne får et nøk op. Billetindtægter, Merchandise, sponsorindtægter og tv rettigheder er dermed altså alt sammen afhængige af, hvor godt supportet klubben er. Stort set alle Barca´s, Reals, Bayerns og Dortmunds indtægter er basseret på deres store fanbaser, hvilket siger sig selv, da de ikke får penge tilført udefra.

Du nævner PSG og City som eksempler på klubber der har rige ejere og tillægger disse deres succes og økonomi. Men faktum er at begge klubber havde et kæmpe potentiale og at begge klubber i forvejen havde mange supportere. Da City spillede i den tredje bedste engelske række, havde de et tilskuergennemsnit på over 30.000 pr kamp. Det er hovedårsagen til at de relativt hurtigt er kommet op i det segment af store klubber, der vinder titler.
Mandag 26. oktober