Luk

Napoli-helt: Utrolig sejr skal følges op

| Champions League | 0 kommentarer

Infoboks

Napoli - Liverpool 2-0
Champions League gruppe E
82' 1-0 Dries Mertens
90' 2-0 Fernando Llorente

Dries Mertens glæder sig over 2-0-sejren over Liverpool, men understreger, at der skal præsteres i de kommende kampe. 

Napoli slog til to gange i slutfasen og straffede et uskarpt Liverpool-hold i tirsdagens åbningsrunde i Champions League. 

Det var dejavu for italienerne, der for et år siden slog Liverpool med 1-0, men siden røg ud inden slutspillet. 

Af samme årsag opfordrer matchvinder Dries Mertens til at følge triumfen op i de kommende runder. 

- Vi vandt en utrolig kamp, men vi er nødt til at være stabile i de næste kampe. Vi slog også Liverpool for et år siden, men det tæller ikke for noget, hvis ikke vi gør det godt i de kommende kampe, siger Mertens til Sky Sport Italia. 

Napoli møder i de kommende kampe først Genk og siden Salzburg på udebane. 


Af Mikael Blond

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 19. oktober
Fredag 18. oktober