Lorenzo Insigne fortæller, at Gennaro Gattuso kender sit Napoli-hold godt, efter træneren gav holdet en fridag i deres hårde program i den forgange uge.
Napoli imponerede søndag eftermiddag, da holdet udraderede Fiorentina med hele 6-0 på hjemmebane.
På onsdag venter en stor opgave for mandskabet i Super Cup'en, når de skal mod Juventus.
Grundet det hårde program fik holdet en fridag for et par dage siden, som Lorenzo Insigne trængte til.
- Vores træner var en stor spiller, han ved godt, hvornår man skal slappe af. Det kan være bedre at have fri end at træne. På onsdag skal vi bare gøre vores bedste, siger Insigne ifølge Football Italia.
Insigne forklarer samtidig, at han var glad for at holdet fik rettet på flere fejl mod Fiorentina.
- Vi ved, at vi har lavet flere fejl i de seneste kampe. Det gode ved fodbold, er, at man kan gøre det godt igen tre dage efter.
Med søndagens store sejr er Napoli nu nummer tre i Serie A efter 17 kampe.
1 kommentar