LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Napoli-præsident advarer Inter: Ingen er til salg

| Serie A | 0 kommentarer
Highlights: Bologna - Napoli (Serie A)
Napoli-præsident advarer Inter: Ingen er til salg
Foto: Getty Images

Infoboks

Napolis spillere er ikke til salg denne sommer. Det siger Napoli-præsidenten Aurelio De Laurentiis til Corriere dello Sport.

Napoli havde en ganske fin sæson, der sluttede med andenpladsen i den italienske Serie A. Klubben havde dog hele 11 point op til mestrene fra Juventus.

Det hul skal man forsøge at lukke efter sommerferien, og derfor har man ingen planer om at skille sig af med nogen af holdets ombejlede profiler.

Det siger Napoli-præsidenten Aurelio De Laurentiis til Corriere dello Sport, hvor han især langer ud efter Inter, der på rygtebasis er blevet kædet sammen med blandt andre Lorenzo Insigne.

- Min stab fortæller mig, at Inter vil skille vores hold ad og har spurgt til vores stærkeste spillere. Men jeg har ingen planer om at sælge dem – ikke Piotr Zielinski og ikke Lorenzo Insigne, siger han.

Lorenzo Insigne har haft en svær sæson for Napoli, men det er alligevel blevet til ti mål i 28 Serie A-kampe.

De Laurentiis siger, at anføreren kunne spille på ethvert europæisk tophold, men at han stadig er glad i Napoli. Og ligesom resten af holdet, får han ikke lov til at smutte til sommer.

- Vi er ikke et supermarked. Vores spillere er ikke til salg, medmindre vi køber spillere, som vi tror, der kan gøre vores hold stærkere. Der er mange hold, der spørger til vores spillere, men de er ikke til salg.


Af Jonas Sand

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 17. juni
Søndag 16. juni