Luk

Napoli slap med skrækken mod bundhold

| Serie A | 1 kommentar

Infoboks

Napoli - Cesena 3-2
Serie A
15' 0-1 Gregoire Defrel
19' 1-1 Dries Mertens
21' 2-1 Manolo Gabbiadini
45' 2-2 Gregoire Defrel
57' 3-2 Dries Mertens

Napoli havde store problemer med allerede nedrykkede Cesena, men det lykkedes alligevel at besejre gæsterne 3-2 og hente tre point i Serie A.

Napoli skulle bruge tre point hjemme mod Cesena for at bevare drømmen om en top tre-placering, men det startede skidt for favoritterne.

Et kvarter inde i kampen hamrede Gregoire Defrel bolden i kassen til 1-0, da han fik lidt for meget plads på kanten af feltet.

Hjemmeholdet svarede hurtig igen, og med en scoring af hurtigtopfattende Dries Mertens var der balance i regnskabet.

2-1 blev det også kort efter. Manolo Gabbiadini scorede nemt på et indlæg fra Mertens, og så var værterne foran.

Cesena ville dog ikke lægge sig, og kort inden pausen var Defrel igen på spil, Defrel brugte for anden gang i kampen venstreskøjten til at sende læderet i nettet, og så var det hele lige i pausen.

Napoli var dog langt fra tilfredse med det ene point, og det blev da også til den ventede sejr i anden halvleg. Mertens skruede smart bolden ind fra tæt hold i det 57. minut og gjorde det til 3-2.

Det kom Cesena aldrig tilbage fra, og med sejren er Napoli nu tre point fra Lazio og tredjepladsen.


Af Adam Egholm Madsen

1 kommentar

Sulle321 22:57          
Lorte hold... Havde Napoli til at vinde første halvleg -_-
Torsdag 27. januar
Onsdag 26. januar