LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Napoli sled sig til sejr på San Paolo

| Serie A | 1 kommentar
Napoli sled sig til sejr på San Paolo
Napoli måtte i perioder slide for at spille sig igennem et hårdt kæmpende Fiorentina-mandskab, men ti minutter før tid dukkede Lorenzo Insigne op og sikrede hjemmeholdet en 1-0-sejr. Christian Nørgaard måtte se hele kampen fra Fiorentina-bænken.

Der var lagt op til et spændende opgør, da Christian Nørgaards Fiorentina gæstede Napoli på Stadio San Paolo.
 
Begge hold befandt sig i den øvre halvdel af Serie-A, hvor Napoli indtil dagens kamp havde skrabet seks point til sig, mens Fiorientina havde et fået et enkelt mere. Hvis Napoli dog ville gøre sig forhåbninger om endnu sæson som mesterskabskandidat, var tre point påkrævet fra dagens opgør.
 
Fiorentina med Christian Nørgaard på bænken under hele kampen, havde fra første fløjt held med at holde stand mod et Napoli-mandskab, der havde det svært med at skabe chancer i det adstadige tempo.
 
Der var derfor langt mellem snapsene, når det kom til chancer, hvor meget af spillet i stedet gik med at spille bolden frem og tilbage foran Fiorentina-feltet.
 
Lorenzo Insigne var farligste mand for hjemmeholdet, der i det 20. minut var tæt på at slå hul på målbylden, mens han efter 37 minutter fangede Fiorentina-målmand Bartlomiej Dragowski på mellemhånd.

Den lille italieners lob røg til hjemmeholdets skuffelse dog over mål. Første halvleg endte derfor målløs.
 
Til anden halvleg forsøgte Napoli at skrue bissen på med håbet om at nå frem til en scoring.  
 
Efter 57 minutter foretog Carlo Ancelotti en dobbeltudskuftning, hvor den polske spydspids Arek Milik blandt andet blev sendt på banen for at udgøre en trussel i luftrummet til fordel for den vævre Dries Mertens.
 
Og netop Milik kunne efter 79 minutter spille Lorenzo Insigne fri inde i Fiorentina-feltet og herfra kunne den italienske landsholdspiller vende med bolden og sparke den ind til en 1-0-føring til hjemmeholdet.
 
Efter at være kommet frem til den scoring, de havde ledt efter, trak Napoli foden fra speederen i den resterende del af kampen, og derfor kunne Ancelottis tropper hive en 1-0-sejr i hus.   
 
Napoli er nu a point med Serie A´s duksedrenge fra Juventus, der dog har muligheden for at udbygge sin føring, når de søndag tager imod Sassuolo.

Stream Liverpool - Chelsea i Carabao Cup  Kom i gang nu på Eurosport Player
Advertisement

Af Mads Adam Wegener

1 kommentar

haraltidret 21:53          
Vigtigt for Napoli at komme tilbage på sejrskurs med det samme. Og ni point efter fire kampe er godkendt, når man tager det svære kampprogram de har haft i betragtning.
Tirsdag 25. september