Luk

Napoli-stortalent forventer kort skadespause

| International | 0 kommentarer

Infoboks

Lecce - Napoli
Serie A (22/09)
bet365 9,00 5,25 1,33
NordicBet 8,20 5,40 1,36
Oddset 8,20 5,30 1,35

Eljif Elmas forlod Nordmakedoniens træning i store smerter, men han forventer ikke, at ankelskaden holder ham ude længe. Det fortæller han ifølge Football Italia på Instagram.

Napoli sikrede sig Eljif Elmas i sommerens transfervindue, da stortalentet forlod Fenerbahce til fordel for Serie A-mandskabet.

Den 19-årige midtbanespiller, der har fået korte indhop i begge Napolis ligakampe i denne sæson, er i øjeblikket med Nordmakedoniens landshold, hvor han er blevet skadet.

Talentet forlod træningen i store smerter i den ene ankel og blev kørt direkte til hospitalet for at få taget røntgenbilleder på grund af frygten for et brud. På Instagram beroliger han dog Napolis fans, skriver Football Italia.

- Tak for jeres støtte og bekymringer omkring mit helbred. Jeg blev skadet under dagens træning, men jeg har det allerede bedre. Jeg håber, at jeg kan være klar til næste kamp, lyder det fra Eljif Elmas.

Eljif Elmas var fast mand hos Fenerbahce i den seneste sæson, og hos Serie A-klubben er der store forventninger til ham.


Af Jonas Sand

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Fredag 20. september
Torsdag 19. september