Luk

Nederlag frustrerer Greve: Vi var bedst

| 3F Superliga | 10 kommentarer

Infoboks

SønderjyskE - Vejle Boldklub 1-0
Superligaen Grundspil
80' 1-0 Victor Ekani

Forsvarsspilleren Mads Greve føler, at Vejle var det bedste hold i mandagens 0-1-nederlag til SønderjyskE.

Vejle led mandag efter bittert nederlag i Superligaen, da holdet tabte med 0-1 ude til SønderjyskE efter en sen scoring.

Gæsterne kom, især i starten af kampen, til flere gode muligheder, og forsvarsprofilen Mads Greve mener da også, at Vejle havde fortjent mere.

- Jeg er mega irriteret og frustreret over at have tabt. Jeg synes, vi leverede en rigtig god indsats og var det bedste hold, men vi fik ikke udnyttet alle de chancer, vi skabte, især i første halvleg, siger Greve.

- Vi burde have ført med to i pausen, da vi var meget dominerende på bolden og pressede dem godt.

- Det gør det endnu mere frustrerende, at de fik scoret på nærmest den eneste chance, de havde, og at vi nu står med nul point efter to kampe.

Vejles nye cheftræner Carit Falch ærgrede sig efter kampen, men føler trods alt, at spillet i mandagens kamp var langt bedre end i 0-2-nederlaget til Randers i premieren.

- Det giver en sur-sød fornemmelse, for vi har virkelig rykket os på mange områder, og vi var det bedste fodboldhold i en udekamp mod SønderjyskE og skabte alle de chancer, der skal til for at vinde.

- Vi mangler den sidste kvalitet, og der skal vi tage fat i os selv. Der er så mange parametre, hvor vi kan være tilfredse, men det kan ikke nytte noget, at vi ikke har højere kvalitet, når vi når til afslutningsmulighederne, siger Falch.

SønderjyskE har over sommeren skiftet ud på cheftrænerposten, hvor tyske Michael Boris er kommet til.

Holdets anfører Marc Dal Hende føler ikke, at fire point efter to kampe uden at lukke mål ind kunne være meget bedre med en ny træner ved roret.

- Vi ved, at der kommer en masse af disse kampe i Superligaen, som bliver meget tætte, og som sagtens kan ende uafgjort, hvilket vi også har set med tydelighed i denne runde, så når man kan tage disse sejre, rykker det virkelig.

- Der er meget stor forskel på at komme fra land med fire eller to point efter to kampe. Man kan ikke forvente meget mere end det efter to svære kampe, og i denne tætte Superliga betyder resultater som disse alt, siger venstrebacken.

/ritzau/


Af Casper Baunsgaard

10 kommentarer

Martinovic 22:07          
Selvfølgelig er han frustreret, men han er også farvet.

Tchamba har to hovedstødschancer, som han kunne have scoret på i første halvleg. Vejle er farlige i starten efter en brøler fra Lawrence Thomas. Dertil har Vejle skuddet fra iraneren. Ellers er det en jævnbyrdig affære.
Maradona-Messi 22:13          
Jeg kan godt forstå, at det er svært, hvis man seriøst mener, at VB var bedst... Det var ufatteligt ringe af begge hold og uafgjort havde nok været "fortjent", men med så ringe forsvarsspil kan man jo ikke få point!
ClausFC92 22:17          
Engels hovedstød hvor Lawrence Thomas kommer på mellemhånd skulle også være headet ind. Man burde reelt have været foran 2-0 før de første 2 min. Så havde det nok været en helt anden kamp. Vi er utroligt uskarpe.
biiiiib 22:19          
En skam vi ikke fik Greve skudt af i transfervinduet. han ser ikke god ud
vbkfyn 22:20          
Martinovic: det var en ganske lige kamp, hvor begge hold var ca lige gode / dårlige. Men mht chancer var både Sousa, Engel, Saeid, Faghir og Yamga vel tættere eller lige så tæt på at score end Tchamga, der har ét hovedstød, som Brunst redder uden de store problemer. Men det kan ikke bruges til noget som helst. SE scorede, det gjorde VB ikke. Så tillykke til dem...
Hammers/VB 23:10          
Lad nu være med at tabe sutten efter 2 Kampe!
Poor Scouser Tommy 23:39          
På positivsiden så spillet bedre ud i aften. Især det første kvarters tid så vi noget af det spil, som man kan håbe på, Carit Falch kan få frem i VB.

Men man skal selvfølgelig score på sine chancer. Skarphed i felterne er nu engang en meget afgørende faktor i fodbold. Den manglede i frontkæden i dag.

Bagkæden gav ikke meget væk, men SE fik desværre en pind på en af de få og små chancer, de fik tilspillet sig. Sådan er det nogle gange. Sur røv. Men vi må bare op på hesten igen. Der er intet alternativ.
Fredag 24. september