Lyngby meddelte tidligere i dag, at de stopper samarbejdet med Jetbull, og nu har klubben annonceret deres nye sponsoraftale for den kommende sæson.
Det bliver nedrivningsfirmaet J. Jensen A/S, der kommer til at pryde Lyngby-trøjerne i sæsonen 20/21.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
J. Jensen A/S har tidligere været hovedsponsor i Lyngby, og administrerende direktør i klubben Andreas Byder er glad for at kunne sige velkommen tilbage til firmaet.
- Vi har haft en rigtig fin og åben dialog med J. Jensen A/S og Jensen Gruppen, der nu både som investor og hovedsponsor er en af vores allervigtigste samarbejdspartnere. Vi glæder os til et nyt stort samarbejde, og til at få J. Jensen tilbage på Lyngby-trøjerne. Vi deler mange værdier og for os var det naturligt at kigge den vej, da hovedsponsoratet blev ledigt, siger han.
J. Jensen A/S er altså at finde på den kongeblå trøje, når Lyngby tager imod AaB i sæsonens første Superliga-kamp, der starter søndag klokken 14.00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Lyngby Boldklub
3F Superliga































