Luk

Neestrup: Svært at dæmme op for Silkeborg

| 1. Division | 1 kommentar

Infoboks

Viborg FF - FC Fredericia
1. division (12/02)
Oddset 1,85 3,80 3,90

Viborg-træner Jacob Neestrup vil fokusere på sit eget spil forud for mødet med Silkeborg torsdag.

Torsdag er der et vaskeægte topopgør i 1. division, når topholdet Viborg FF tager mod deres nærmeste forfølgere Silkeborg IF.

De to hold spillede mod hinanden for en lille måned siden, hvor Viborg vandt 2-1. Viborgs cheftræner, Jacob Neestrup, vil fokusere på Viborgs styrker og ikke kun Silkeborgs spil.

- I seneste kamp mod dem fik vi afsluttet kampen godt, ikke kun fordi vi vandt, men fordi vi satte os på spillet i den sidste del efter vi havde haft det svært og været bagud. Det skal vi tage med os ind til kampen i morgen, siger Neestrup til Viborgs hjemmeside og fortsætter:

- Vores fokus er på at få sat vores egne styrker i spil, og det handler ikke kun om at dæmme op for Silkeborg, for det bliver svært at lykkes med i en hel kamp. Vi skal komme ud med overskud og et stærkt udtryk.

- Vi spiller på hjemmebane, og vi føler os godt tilpas på Energi Viborg Arena, hvor vi har vundet alle kampe, så det skal vi selvfølgelig gerne fortsætte med. Jeg tror, det bliver tæt, og sidste gang forudsagde jeg, at det nok ville kræve to-tre mål for at vinde, og sådan tror jeg også, det bliver i morgen.

Viborg og Silkeborg ligger i toppen af 1. division foran FC Fredericia og Esbjerg fB, der er på de efterfølgende pladser.


Af Johannes Skjøth

1 kommentar

Siffan fra viborg 16:32          
Og Viborgs stadion er en bondegård
Lørdag 23. januar
Fredag 22. januar