LeoVegas.dk ready? betfair Bethard Casino24 Advertisement

Nelsson: Ligger til min natur at tage ansvar

| Superligaen | 1 kommentar
Nelsson: Ligger til min natur at tage ansvar
Foto: Jan Christensen / Getty Images

Infoboks

FC Nordsjælland - Brøndby IF
Superligaen Grundspil (10/02)
bet365 3,25 3,50 2,10
NordicBet 3,40 3,50 2,16
YouBet 3,25 3,60 2,10

Se Southampton - Derby

Stream live på Eurosport Player  

Advertisement
Det falder Victor Nelsson helt naturligt at tage ansvar på banen og råbe ad holdkammeraterne, hvis det er nødvendigt. Han nyder at være en bærende kraft på FCN-holdet.  

Selvom han blot er 19 år, er forsvarsspilleren Victor Nelsson ikke bleg for at gå ind og tage ansvar på FC Nordsjælland-mandskabet.

I lørdagens kamp mod Randers FC bar Nelsson anførerbindet, og selvom det ikke er noget, han går så meget op i, er han godt tilpas med at agere styrmand.

- Jeg har anførerbindet, men det betyder ikke så meget for mig. Jeg tror, det ligger meget i min natur at tage ansvar og råbe lidt ad de andre, hvis de ikke gør deres arbejde, siger han til bold.dk.

Nelsson har været fast mand på FCN-holdet i hele sæsonen, hvor han har spillet samtlige minutter i Superligaen og Europa League-kvalifikationen - bortset fra returkampen mod Partizan, hvor han havde karantæne.

Forsvarsspilleren har i den grad nydt at få et hav af minutter i benene.

- Det var fedt at være med i Europa og spille hver tredje dag. Man kan se det som mange kampe, og man kan blive træt af det, men jeg synes bare, det var fedt. Jeg var klar til at spille hver kamp.

Han afviser, at de mange kampe har sat sig i hovedet eller benene i negativ forstand.

- Overhovedet ikke. Det synes jeg ikke, man kan se. Jeg føler mig helt frisk, siger Victor Nelsson.

19-årige Victor Nelsson har spillet 72 kampe for FC Nordsjælland. Han er desuden fast mand på det danske U21-landshold, der er godt på vej til at kvalificere sig til EM.

anton@bold.dk

Se Southampton - Derby Stream live på Eurosport Player  
Advertisement

Af Anton Græsdal Maajen

1 kommentar

olestenbent 14:34          
Alfons Åberg😂🤣😂
Onsdag 16. januar
Tirsdag 15. januar