Luk

Nelsson og co. i deler efter tam anden halvleg

| Europa League | 0 kommentarer

Infoboks

Galatasaray - Lokomotiv Moskva 1-1
Europa League Gruppe E
43' 1-0 Sofiane Feghouli
72' 1-1 Francois Kamano

Galatasaray måtte nøjes med 1-1 på hjemmebane mod Lokomotiv Moskva i Europa League, selvom de førte til pausen. Tyrkerne fører dog stadig deres gruppe.

Torsdag aften tog Galatasaray med Victor Nelsson i startopstillingen imod Lokomotiv Moskva på hjemmebane i Europa Leagues Gruppe E, som tyrkerne inden kampen toppede.

Med en sejr kunne Gala sikre sig europæisk fodbold efter nytår – enten i Europa eller Conference League – mens gæsterne fra Rusland kæmpede for at holde deres drømme i live med kun et point i gruppen inden kampen.

Første halvleg var lige, hvor holdene ikke var meget for at levne plads til modstanderen.

Kort inden pausen lykkedes det dog hjemmeholdet at komme foran ved Sofiane Feghouli.

Gala fangede Moskva-klubben i en kontra, hvor Patrick van Aanholt lagde bolden til rette for Feghouli, som havde chancen for at lægge bolden videre, men valgte selv at krølle den i det lange hjørne lige uden for feltet.

Dermed 1-0 til hjemmeholdet, og det stod den også til pausen.

Efter pausen satte gæsterne sig på sagerne i opgøret, og de fik lov til at dominere og have bolden meget overfor Nelsson og Gala-forsvaret.

Det lignede en usikker strategi at gå med så tidligt og efter 73 minutter i opgøret faldt det udlignende mål så også ved Francois Kamano.

Den indskiftede angriber havde taget et løb til bagerste stolpe, og da indlægget hverken blev clearet af Nelsson eller grebet af keeper Fernando Muslera, kunne han let skubbe bolden ind over stregen til 1-1.

Gala prøvede herefter at tvinge sig ind i opgøret igen, men det var svært efter at have overladt initiativet, men heldigvis for dem, blev det heller ikke til flere mål for gæsterne.

Dermed endte kampen 1-1, og det betyder, at Gala ligger etter i Gruppe E efter fire kampe også, men med otte point, som Lazio eller Marseille kan indhente på senere torsdag aften.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Mandag 17. januar
Søndag 16. januar