Luk

Nelsson om kontant kritik: Ståle har ret

| 3F Superliga | 9 kommentarer

Infoboks

FC København - Esbjerg fB
Superligaen Grundspil (20/10)
bet365 1,36 5,25 8,50
NordicBet 1,33 5,20 9,05
Oddset 1,37 5,00 8,65

Victor Nelsson accepterer Ståle Solbakkens kritik af ham efter 1-3-nederlaget til Brøndby.

FCK-manager Ståle Solbakken satte navn på synderne, da han efter 1-3-nederlaget til rivalerne Brøndby søndag analyserede kampen.

Omkring det første mål var nordmanden rimelig kontant i forhold til Victor Nelsson.

- Vi åbnede kampen vældig godt, men så lavede Nelsson en kæmpefejl ved det første mål. Det må jeg adressere, for det var hovedløst forsvarspil. Han skulle have taget Hedlund ned i fart.

- I stedet fulgte han ham ind i feltet og lod ham derudover komme ind i banen i stedet for at lukke ham ud af. Alt var forkert. Victor spillede en god kamp, men det er en stor lærestreg for ham, sagde Solbakken.

20-årige Nelsson accepterer Solbakkens kritik.

- Han (Simon Hedlund, red) driblede mig og scorede, så det skulle jeg have gjort bedre, ja. Det har han ret i, siger Nelsson til bold.dk og tilføjer om FCK's start på derbyet:

- De fik to mål, så det var ikke nogen supergod start på kampen af os.

Hvorfor blev det sådan – det så ikke ud til at I manglende tænding?

- Pas, jeg ved det ikke. Men nogle gange skal man også give kredit til modstanderne og acceptere, at det var mindre godt af os, siger Nelsson, der for første gang gæstede Brøndby Stadion som FCK'er:

- Kulissen var fed, og jeg glæder mig til mange flere derbys i fremtiden. Det var fedt.

Nelsson har med 1860 minutter på banen i 20 kampe spillet flere minutter end nogen anden FCK'er i denne sæson.

Oplev F.C. København på hjemmebane i Telia Parken. Se kampprogrammet og mulighederne her!


Af Mikael Blond

9 kommentarer

Sebalist 11:26          
Det er på tide at bænke ham for Papa G - om ikke andet, så bare for en periode. Jeg finder det tåbeligt at lade FCKs "luksus"problem gå ud over den af stopperne, der har været klart bedst. Jeg forstår fint interessen i at have to dygtige opspillere, men man mangler både fysisk og hovedspilsstyrke, når man kører Nelsson/Bjelland konstellationen.
Den ro, Bjelland skulle forestille at give, gav Papa G, mens han var væk. Lad de to spille sammen i et par måneder, eller sæt Bjelland ud igen. Der er et eller andet galt med det samarbejde.
Majestic 11:32          
Jeg er enig. Synes Papa fortjener chancen, han har været den mest stabile denne sæson.

Jeg frygter dog for Bjelland/Papa konstellationen. Mod Hobro virkede det til, at Bjelland gjorde Papa ekstra nervøs.

Jeg synes Bjelland har en tendens til at virke arrogant i sine indgreb, som om han er for god til ligaen. Det blev udstillet mod Hobro.
Theanimal 12:05          
Ja er helt enig, papa har i denne sæson været den bedste forsvarsspiller vi har haft. Nelsson har kostet to mål på personlige fejl i de seneste 2 kampe.
AaBager 12:09          
Måske VN spiller, fordi FCK som resten af SL, er blevet en sælgende klub, der skal tjene penge på transfers, så er de nødt til at lade deres yngre spillere få hår på bollerne i store kampe. Det kan koste, som det gjorde i går.
Sebalist 12:12          
Jeg tror Ståle er ret ligeglad med det potentielle fremtidssalg i Nelsson, et par måneder efter, han har købt ham. Spillet sejler, og centerforsvaret er ca det eneste sted, der ikke er ramt af skader lige nu - derfor skal det selvfølgelig stå skarpt, nu intet andet kan det. Det er væsentligt dyrere at misse mesterskab og evt europa, end det er at misse et enkelt salg.
FCK 4EVER 12:20          
"Det er på tide at bænke ham for Papa G - om ikke andet, så bare for en periode. Jeg finder det tåbeligt at lade FCKs "luksus"problem gå ud over den af stopperne, der har været klart bedst."

Hvis han havde været klart bedst mon så ikke han havde startet kampen frem for Nelle?

Utroligt at den spiller som sidste sæson fik så meget skæld ud pludselig er vores redningsmand - selv i bagklogskabens klare sofatræner lys.

"Den ro, Bjelland skulle forestille at give, gav Papa G, mens han var væk."

Ja efter lidt kampe hvor det gik knap så godt - læren må vist være at når en midtstopper er fit og får kontinuerlig spilletid så præstere han, uanset om det er Papa eller Nelle, Bjelland er selvskrevet når han er fit.
Pindhunden 13:17          
Der er lidt pudsigt med Nelsson. For i mange sekvenser ligner han en rigtig, rigtig god forsvarsspiller, der ser ud til at kunne blive en stor profil og general.

Men ved mange af målene er det jo så ham, der har svigtet sin opdækning eller er blevet afdriblet.

Måske er det klassisk for en ung forsvarsspiller at begå fejl. Og måske handler det også om, at FCK spiller lidt mere risikobetonet i bagkæden, når Bjelland og ham spiller - simpelthen fordi de ser ud til at kunne håndtere bolden godt.
Onsdag 16. oktober