Du skal fremover have flere penge op af lommen, hvis du vil se fodbold på Viaplay. Viaplay Sport-pakken stiger således fra 289 til 309 kroner fra den 31. juli.
Det oplyser NENT, der ejer streamingtjenesten.
Det er tredje gang på under to år, at NENT hæver priserne på Viaplay Sport. Sidste år steg priserne fra 269 til 289 kroner, og året før blev det hævet fra 249 til 269 kroner.
På Viaplay kan du blandt andet se Premier League, Champions League, Superliga, Bundesliga, og Ligue 1.
Strive, der har rettighederne til La Liga, Serie A og MLS, koster 79 kroner om måneden eller 499 kroner for et helt år.
Hos Eurosport skal du slippe 129 kroner om måneden eller 990 kroner for et helt år, hvis du vil se Europa League, Nations League, EM-kvalifikationen eller Superliga.


3F Superliga
Premier League
Bundesliga






























