LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Neuer om comeback: Det går den rigtige vej

| Bundesliga | 5 kommentarer
Neuer om comeback: Det går den rigtige vej
Foto: Getty Images
Bayern Münchens Manuel Neuer mærker hele tiden fremgang i sin skadede fod og regner med at nå at spille for Bayern i denne sæson.

Bayern Münchens målmand Manuel Neuer har misset størstedelen af sæsonen, da han har siddet ude med en fodskade.

Neuer har ikke været i kamp siden midten af september, og et comeback venter ikke lige rundt om hjørnet.

Målmanden håber dog stadig på, at han når at få kampe for Bayern i denne sæson.

- Tingene går rigtig godt, men jeg er stadig et stykke fra at være på fuld styrke. Jeg kan ikke sige, hvor lang tid der kommer til at gå. Lige nu kan jeg løbe med fem kilometer i timen med 80 procent af min kropsvægt, og det bliver hele tiden bedre, siger Neuer til Sky Sport Bundesliga.

- Jeg regner med at kunne gå uden problemer med 90 procent af min kropsvægt i næste uge og kort derefter 100 procent. Når jeg kan det, kan jeg også langsomt begynde at løbe.

- Jeg er godt gående og har ikke nogen smerter, og jeg er ret sikker på, at jeg kommer til at spille igen i sæsonen.

Manuel Neuer ventes at blive helt klar til sommerens VM-slutrunde.

Se Premier League, Superliga og Europa League   Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikkel Nøhr

5 kommentarer

maxbakketop 12:47          
Det er helt sikkert en eller anden træningsøvelse, med en eller anden slags redskab.... men hvordan løber man med 80% af sin kropsvægt? Hvor bliver de sidste 20% af?
hvis Neuer ikke bliver klar til VM, hvem står så for Tyskland? Ter Stegen?
hfn 13:00          
Google oversæt måske?

Han løber på løbebånd og har dermed sikkert mulighed for delvist at støtte sig

Ter Stegen vil være et godt bud - han er suverænt Tysklands næstbedste målmand
Sportsdirektøren 13:11          
Ter Stegen er pt. Tysklands bedste målmand. Han har haft en fremragende sæson indtil videre. Bliver spændende at se om Neuer kan nå sit tidligere niveau, ellers bør Ter Stegen stå til VM.
bruger 145181 15:40          
Sportsdirektøren, hvis Neuer er klar, så spiller han. Hans betydning for holdet er så vigtig. Desuden er han altså bare niveauet over ter stegen. Men hvis han er skadet, bliver de selvfølgelig nødt til at vælge en anden
Sportsdirektøren 19:27          
Jeg er helt enig i at hans erfaring er essentiel og også gør at han kommer til at starte ved VM. Mener dog ikke han er et niveau over Ter Stegen, han er en smule foran ja, men spår at Ter Stegen er førstevalg ved næste slutrunde. Til den tid vil han have overhalet Neuer
Torsdag 13. december
Onsdag 12. december