Luk

Neuer-reserve og Musiala skadet til træning

| Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

Mönchengladbach - Bayern München
DFB Pokal (27/10)
bet365 6,50 4,75 1,40

Bayern München måtte stoppe mandagens træning tidligt på grund af to skader til reservekeeper Sven Ulreich og Jamal Musiala. Ulreich står foran en længere pause.

Mandagens træning i Bayern München blev afbrudt tidligt på grund af to skader, der overskyggede sessionen.

Reservemålmand Sven Ulreich blev ramt på højre knæ af Michael Cuisance, og ifølge Bild skreg han og måtte transporteres væk af en lægevogn. 

Bayern meddeler, at 33-årige Ulreich har beskadiget et ledbånd i sit knæ, og der venter ham dermed en længere pause - Bayern oplyser ikke hvor længe.

Ulreich er back-up for Manuel Neuer og spillede forleden 90 minutter i DFB Pokal mod Bremer i en sæson, hvor Alexander Nübel er udlejet til Monaco.

Også unge Jamal Musiala kom galt af sted til mandagens træning, og han pådrog sig en ankelskade, som Bayern endnu ikke har det fulde overblik over.

Bayern spiller næste kamp på fredag, hvor de møder Greuther Fürth i Bundesligaen.


Af Sara Margren
Mandag 25. oktober