Luk

Newcastle-anfører trods Rose-kritik: Vi er klar

| Premier League | 0 kommentarer
Newcastle-anfører trods Rose-kritik: Vi er klar
Foto: Getty Images

Infoboks

Newcastle - Sheffield United
Premier League (20/06)
YouBet 3,55 3,20 2,30

Newcastle-anfører Jamaal Lascelles melder truppen klar til at genstarte sæsonen få dage efter at holdkammerat Danny Rose var kritisk over at genoptage træningen.

Newcastle-forsvarer Danny Rose var tidligere på ugen ude med riven og sige, at spillerne ikke ville agere forsøgsdyr i forhold til at genoptage træningen midt i corona-pandemien.

Anderledes er meldingen fra Newcastle-anfører Jamaal Lascelles, der melder spillerne klar til at genstarte sæsonen, og han føler sig sikker til træning.

- Vi er klar til at starte. Vi er stadig motiverede og har ni kampe tilbage, siger Lascelles ifølge Mirror.

- Vi ved at træningsbanen er så sikker, som noget kan være. Alle er blevet testet negative.

Lascelles er generelt glad for at være tilbage og se sine holdkammerater igen.

- Det har været underligt at se staben med sikkerhedsudstyr på. Der er fire på banen ad gangen, så vi holder social afstand, men det er helt klart rart at være tilbage igen.

- Det har været hårdt at være væk, men der er mennesker, som mister livet og er i værre situationer. Vi har holdt os i form, udført træningsprogrammet, og jeg har haft kvalitetstid med min søn.


Af Sara Margren
Torsdag 4. juni
Onsdag 3. juni