Luk

Newcastle-fans vil købe andel af klubben

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Liverpool - Newcastle
Premier League (24/04)
Oddset 1,28 5,80 10,50
bet365 1,28 5,75 9,00

Newcastle-fangruppe med 14.000 medlemmer har startet en indsamling med henblik på at købe en andel af klubben, når Mike Ashley får den solgt engang.

Newcastle-fans har altid været kendt for at være særdeles aktive omkring deres hjerteklub, og nu ser et nyt initiativ dagens lys.

Fangruppen Newcastle United Supporters Trust har besluttet sig for at samle penge ind, så de kan købe en andel af aktierne, når den nuværende ejer, Mike Ashley, får solgt klubben.

Newcastle United Supporters Trust, der har mere end 14.000 medlemmer, vil have indflydelse på klubbens beslutninger, lyder det.

- I årtier har fans fået at vide, at de er hjerteblodet i klubben, men når der skal træffes store beslutninger, er vi altid udeladt, siger fangruppens formand, Greg Tomlinson, til Sky Sports.

- Det er en ærgerlig tendens i fodbold og i livet, at pengene bestemmer. Derfor føler vi, at vi fans meget gerne vil være en aktiv del af samtalerne, der bestemmer fremtiden for Newcastle United.

- At rejse pengene vil give os den finansielle opbakning, så vores stemmer kan blive ordentligt hørt, når og hvis klubben bliver solgt på et tidspunkt.

Hvis det ikke lykkes fangruppen at rejse penge nok, vil beløbet blive doneret til velgørenhed i lokalsamfundet, lyder det.

Newcastle var sidste sommer ved at blive solgt til saudiarabiske investorer, men salget kollapsede, fordi køberne ikke levede op til Premier Leagues kodeks.


Af Sara Margren
Tirsdag 20. april
Mandag 19. april