Luk

Newcastle fortsat uden sejr efter Watford-deler

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Watford - Newcastle 1-1
Premier League
23' 0-1 Sean Longstaff
72' 1-1 Ismaila Sarr

Det lykkedes ikke Newcastle at få sæsonens første sejr i Premier League, da de lørdag tørnede sammen med Watford og blot fik 1-1.

Newcastle har fået en forfærdelig start på den nye Premier League-sæson, da de efter fem kampe stadig ikke havde vundet et eneste opgør.

Det er derimod blot blevet til to uafgjorte kampe, og derfor ville Steve Bruces mandskab meget gerne hente sæsonens tre første point, da de var på besøg hos Watford.

Gæsterne fra Newcastle formåede da også at komme foran med 1-0, da Sean Longstaff tog chancen fra distancen, og det var en rigtig god ide. Newcastle-spilleren bragede nemlig bolden i mål til stor jubel blandt gæsterne.

Watford lagde sig dog ikke ned og spillede sig frem til flere store muligheder efterfølgende. 

Her havde Ismaila Sarr og Juraj Kucka begge chancen for at komme på tavlen, men Karl Darlow nede mellem Newcastle-stængerne stod en flot kamp og afviste forsøget.

Newcastle kunne også selv have afgjort kampen efter pausen, da Joelinton modtog bolden i feltet og sendte et godt hug afsted.

Her havde flere på Vicarage Road set bolden på vej ind i mål, men 38-årige Ben Forster var hurtig på stregen, og det viste sig at blive en vigtig redning af englænderen.

Få minutter senere bragte Sarr sig nemlig i fokus igen, og denne gang havde Watford-spilleren taget skarpheden med, da han formåede at udligne til 1-1. 

Her blev et hjørnespark forlænget mod bagerste stolpe, og så kunne en helt fri Sarr heade Watford på 1-1, hvor Darlow var chanceløs inde i målet.

Hjemmeholdet var også tæt på at stjæle alle tre point, da Joshua King formåede at sende bolden i mål kort før tid, men nordmanden stod i en offside, og dermed blev scoringen underkendt.

Kampen endte derfor 1-1 mellem Watford og Newcastle, og så kunne Steve Bruce og co. igen forlade banen uden en sejr i Premier League efter seks kampe.


Af Raymund Nelausen
Onsdag 27. oktober
Tirsdag 26. oktober