Luk

Newcastle lægger sag an mod Premier League

| Premier League | 1 kommentar

Infoboks

Newcastle - Leeds
Premier League (26/01)
Oddset 3,70 3,75 1,95
bet365 3,75 3,80 1,90

Newcastle United har gang i et juridisk slagsmål med Premier League, der er startet efter det mislykkede salg af klubben i sommer.

Newcastle United har lagt sag an mod Premier League efter det mislykkede ejerskifte i sommer.

Klubben er vrede over Premier Leagues afvisning af ejerskiftet og mener, at ligaen har handlet upassende i situationen.

Et saudiarabisk konsortium var i forhandlinger omkring et køb af Newcastle, men trak sig fra en milliardaftale i juni, blandt andet efter Premier League begyndte at undersøge dem nærmere som en del af en fast procedure med nye klubejere.

Konklusionen på den obligatoriske test blev, at det saudiarabiske konsortium ikke levede op til Premier Leagues krav om nye ejere.

Newcastle Consortium Supporters har ikke været tilfredse med forløbet og skrev derfor til Premier League, at man stillede spørgsmålstegn ved deres undersøgelser i forbindelse med det mulige ejerskifte.

Her bekræftede Premier League så, at der allerede var en juridisk tvist i gang med Newcastle, og det er klubben også vrede over kommer frem i offentligheden.

Newcastle hævder således, at Premier League brød en fortrolighedsklausul, da den lækkede indholdet af et brev om overdragelsesprocessen til supportergruppen.

Newcastle oplyser, at klubben ikke kan kommentere indholdet af sagen, men at man har lagt sag an mod Premier League.

Premier League har over for BBC ikke ønsket at kommentere sagen.


Af Sara Margren
Mandag 25. januar
Søndag 24. januar