Luk

Newcastle-stjerne: Mange chancer for at skifte

| Premier League | 3 kommentarer

Infoboks

Leicester - Newcastle
Premier League (12/12)
Oddset 1,60 4,30 5,10
bet365 1,60 4,20 5,50

Allan Saint-Maximin fortæller, at han har haft massevis af muligheder for at forlade Newcastle, men at han stortrives i klubben, der går en stor fremtid i møde.

Det er spændende tider for Newcastle, som for nylig fik nye stenrige ejere fra Saudi Arabien.

Ambitionerne er tårnhøje, og Newcastle-profilen Allan Saint-Maximin tror på en stor fremtid for klubben, selvom penge ikke er nok i sig selv.

- At kæmpe i toppen er helt ærligt svært, fordi der er så mange store hold med penge, men alle ved, vi er nødt til at være tålmodige og finde de rette spillere.

- Så mange hold prøver at have gode penge og bygge et godt hold. De forsøger at gøre alt for at vinde Champions League, men det sker ikke altid på det tidspunkt. Vi ved, vi er langt derfra, men nye og fantastiske ting er på vej, siger Allan Saint-Maximin ifølge talksport.

Den 24-årige franskmand er klart en af Newcastles bedste spillere, og han har da også haft tilbud udefra.

- Jeg elsker Newcastle. Jeg har haft en masse muligheder for at forlade klubben for at være ærlig, men jeg har altid sagt, at man skal føle sig komfortabel, og jeg er virkelig taknemmelig for, hvad fansene og klubben giver mig. De tager sig virkelig godt af mig, siger offensivspilleren.

Han lægger ikke skjul på, at han har ambitioner om ikke bare at spille på et hold, der kæmper for at undgå nedrykning, men påpeger også, at Newcastle fortjener at ligge bedre.

I øjeblikket er klubben næstsidst i Premier League med tre point for otte kampe.

Denne lørdag venter en udekamp mod Crystal Palace.


Af Martin Schmidt
Onsdag 8. december
Tirsdag 7. december