Luk

Newcastle-vikar: Jeg får to kampe som træner

| Premier League | 3 kommentarer

Infoboks

Newcastle - Burnley
Premier League (04/12)
Oddset 2,30 3,40 3,10
bet365 2,30 3,30 3,20

Graeme Jones er den midlertidige løsning på manager-posten hos Newcastle, og han bekræfter, at han blot får to kampe i spidsen for Premier League-klubben.

Lørdag skal Newcastle for første gang i kamp igen, efter de nye saudiarabiske ejere valgte at sige farvel og tak til manager Steve Bruce.

Nu er det i stedet 51-årige Graeme Jones, som skal føre Newcastle tilbage på vinderkurs, når de tørner sammen med Crystal Palace i lørdagens Premier League-opgør.

Man skal dog ikke regne med at se Jones som løsningen på lang sigt, da han har fået at vide, at han blot skal vikariere som manager i de to næste Premier League-kampe.

Det bekræfter Jones selv på fredagens pressemøde ifølge BBC Sport.

- Jeg talte med ejerne onsdag morgen, og de har bedt mig om at tage ansvar for holdet midlertidigt i de næste to kampe, altså imod Crystal Palace og Chelsea hjemme.

- Som jeg tidligere har sagt, er jeg fuldt fokuseret på at forberede holdet, så godt vi kan, så vi kan være konkurrencedygtige i de to kampe, udtaler Newcastles midlertidige manager.

Derfor kan det tyde på, at ejerne af Newcastle meget vel kan have deres nye manager på plads, hvor Sky Sports tidligere fredag var ude at meddele, at Paulo Fonseca skulle være løsningen.

Men i de næste to kampe er det altså Graeme Jones, som er manager hos Newcastle. Han har tidligere haft ansvaret for Luton, men seneste var han assistent for Steve Bruce.


Af Raymund Nelausen
Fredag 3. december
Torsdag 2. december