Luk

Neymar erkender: Har tendens til at eksplodere

| Ligue 1 | 2 kommentarer

Infoboks

Nice - PSG
Ligue 1 (18/10)
bet365 8,50 4,50 1,40
NordicBet 6,90 4,65 1,44
Oddset 6,90 4,60 1,43

Neymar fortæller, at han forsøger at arbejde på den side af ham selv, der indimellem kan eksplodere og gøre ham vred.

Det er svært at komme udenom, at Neymar er en dygtig fodboldspiller, men brasilianeren har også gjort sig bemærket på mindre sympatisk vis.

Indimellem ryger han i totterne på modspillere undervejs i sine kampe, og han kan have tendens til arrogant og overlegen attitude.

Den side af ham selv er han ikke stolt af, fortæller han i et interview med Mirror, og derfor arbejder han på det.

- Jeg er ikke en type, der taler så meget. Jeg er en reserveret fyr, og jeg holder tingene for mig selv. Men der kommer et tidspunkt, hvor jeg ender med at blive frustreret og vred, og så eksploderer jeg og kommunikerer på en forkert måde. Det prøver jeg at forbedre, siger Neymar.

Brasilianeren tror på, at det vil være mere konstruktivt, hvis han åbner munden og taler stille og roligt i stedet for at eksplodere – generelt er han opmærksom på sin mentale tilstand.

- Når man har det godt mentalt, så sker ting helt naturligt. Der er større chance for, at man gør de rigtige ting. Hvis man ikke har det godt, så sker tingene ikke, som man forventer det.

- Jeg har klokket i det mange gange, det har haft en høj pris at få min selvtillid tilbage, men jeg tror, det er normalt for mennesker at fejle. Det er en del af livet, og man vokser på grund af de fejl, man laver, siger Neymar.

Brasilianeren har i løbet af sommeren ønsket at komme væk fra Paris Saint-Germain, men det skete ikke. Nu er han tilbage på banen og har været godt kørende siden comebacket.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

2 kommentarer

Flækkenbauer 08:56          
#uintelligent
Ceerial 09:14          
Han er godt nok virkelig dårlig at fake ydmyghed.
Mandag 14. oktober
Søndag 13. oktober