Luk

Neymar langer ud: Fortjener mere respekt

| VM | 8 kommentarer

Infoboks

Brasilien - Peru 2-0
VM Kvalifikation CONMEBOL
15' 1-0 Éverton Ribeiro
40' 2-0 Neymar

Neymar oplever ikke, at fansene i Brasilien viser nok respekt, og han langer samtidig ud efter medierne.

Brasilien hentede natten til fredag den ottende sejr af otte mulige i VM-kvalifikationen, og endnu en gang var Neymar afgørende.

PSG-stjernen lavede både mål og assist i 2-0-sejren over Peru, men han fik på trods af det kritik i Brasilien, hvilket han selv er godt og grundigt træt af.

- Jeg ved ikke, hvad mere jeg skal gøre i denne trøje for at få fansene til at respektere Neymar, siger den brasilianske stjerne ifølge Sportstar og tilføjer:

- Det er ikke normalt. Det er foregået i lang tid fra jer reportere, kommentatorer og andre. Nogle gange gider jeg ikke give interviews, men jeg gør min del i de vigtige momenter.

Efter 1-0-sejren over Chile i sidste uge snakkede flere fans om, at Neymar har taget på i vægt, hvilket han mod Peru besvarede ved at trække op i trøjen og strække armene spørgende ud.

For Brasiliens landshold står Neymar noteret for 69 kasser i 113 optrædener.


Af Martin Schmidt
Torsdag 23. september
Onsdag 22. september