Luk

Neymar sikrede sent PSG sejren i Super Cup

| Supercup | 7 kommentarer

Infoboks

PSG - Marseille 2-1
Super Cup
39' 1-0 Mauro Icardi
85' 2-0 Neymar
89' 2-1 Dimitri Payet

Indskiftede Neymar afgjorde sagerne, da PSG vandt den franske Super Cup over Marseille med 2-1 trods spænding til det sidste.

Onsdag var der en titel på højkant i fransk fodbold, da PSG og Marseille dystede om Super Cup-titlen Trophée des Champions.

PSG stillede til start uden Neymar, som tog plads på bænken, men holdets andre stjerner formåede alligevel at sætte sig på opgøret.

I første halvleg var det klart Mauro Icardi, der lagde flest billetter ind for en scoring, blandt andet efter små tyve minutters spil, hvor han sendte et hovedstød nært forbi venstre stolpe.

Han fik da også bolden over stregen få minutter senere, men målet blev annulleret for offside.

Fem minutter før pausen sendte Angel Di Maria så et flot indlæg i feltet, og her steg Mauro Icardi højest til vejrs igen.

Hans forsøg med hovedet blev dog afværget af Steve Mandanda, der skubbede bolden hen på stolpen, men her var Icardi hurtigst over returen og kunne derfor endelig gøre det til 1-0 for PSG.

Neymar-straffe cementerede titlen

I anden halvleg forsøgte Florian Thauvin at tage initiativ, da han tog på et fint solotogt, inden han sendte en afslutning af sted.

Keylor Navas var dog over forsøget og kunne redde til hjørnespark.

Navas snuppede også Caleta-Cars forsøg fra distancen kort efter, inden kampen lagde sig en smule.

Midtvejs i anden halvleg sendte PSG Neymar på banen, og han fik hurtigt en god mulighed, da han tog et frispark tæt på feltet. Men brasilianerens forsøg endte i Marseille-muren.

Små ti minutter før tid faldt Mauro Icardi til jorden i feltet, men dommeren afviste i første omgang appellen fra argentineren.

Men efter et VAR-gennemsyn blev dommen omstødt, og så kunne Neymar tage plads ved pletten.

Her fra svigtede han ikke, og så sikrede han PSG en 2-0-føring, der nu ikke skulle blive kampens sidste scoring.

For i sidste ordinære minut fik Dimitri Payet reduceret for Marseille, da han sendte indersiden på et indlæg af Thauvin.

Marseille forsøgte i overtiden at hælde indlæg i feltet for en udligning og forlænget spilletid, men sejren og titlen gik til PSG med en 2-1-sejr.


Af Christian Ambæk

7 kommentarer

Madsmort 23:14          
Tillykke med titlen Poch og Allez Paris.
Bliver næppe den sidste titel i år.
Beck 23:34          
Kommentatoren på Tv3 Max er for vildt ringe.

Han er totalt forbavset over psg får straffe, da han mener der er offside først, selv om backen modsat hænger flere meter nede. Utroligt man kan have så lidt spilforståelse som kommentator. Rystende.
N10_bell 09:41          
Det er mere og mere tydeligt at ham Alvaro er idiot. At han får lov at spille kampen færdig efter sin opførsel.
Allez Paris! 14:34          
@Madsmort

Much appreciated!

@Beck

Det er nemlig skræmmende lavt niveau, men jeg forventer efterhånden ikke andet. Der er godt nok få kommentatorer, som er tolerable.

@N10_bell

Netop. Utrolig usympatisk spiller. Efter kampen udtalte han noget i retning af, at han altid er blevet lært at han skulle tage skraldet ud, hvilket var møntet på Neymar. Han er godt nok et klamt individ.
Bimmelim 14 15:41          
Niveauet er skidt, men det er samtidigt den dårligste kommentatorpræstation måske i hele faget i lang tid, som han kom med i går :)

Han er decideret intrigant og sladderagtig med hans komplet idiotiske fokus på Alvaro Santos og slåskampe.
Javel, Santos er en hård spiller, men sammenlignet med Neymar og DiMarias opførsel i den kamp han snakkede mere om end selve kampen igår, er Santos altså heller ikke værre.
Bla. spyttede DiMaria Alvaro Santos ind i ansigtet lige efter at være blevet fri for Covid (fuldstændig syg opførsel)..
Neymar angreb Santos fysisk, fik rødt, kaldte ham en masser homofobiske skældsord som man kunne se på skærmen, for så tilsidst at anklage ham for racisme direkte ind i kameraet, uden man kunne se Santos havde gjort noget.
Så gentager Neymar det iøvrigt også i pressen bagefter. Ren skandale.
Han vælger også at svine hele Marseille holdet igår efter hans scoring.

Der er intet hold som PSG.
De har dommeren på deres side og får straffe når der er tvivl. De har nogle af de mest beskidte spillere i Paredes, Kursawa og Herrera. Og de angribere der filmer mest overhovedet.

De har også et par klasse typer i Marquinhos og Kimpembe og en træner der muligvis kan give dem lidt mere klasse end Tuschel. Men det er godt nok et betændt projekt.


Lars Jakobsen har flere gange omtalt PSG i sin podcast og udtalt at de fik straffe når de ville og at f.eks. Turpin altid dømmer til deres fordel.
Det er en rimeligt udbredt ting i Frankrig, men det gør til gengæld deres kampe sjove at se på, men på en lidt billig baggrund.
Nidloese 17:03          
Du lever rigtig godt op til dit navn, Bimmelim! PSG er nok et af de sidste hold der har dommeren på sin side mht straffespark. Tror du forveksler dem med Manchester United :)
Bimmelim 14 21:20          
Du må tænke på kampene mod united i CL, der har du ret. Men i Frankrig er det helt vanvittigt. Og som jeg sagde, en meget udbredt holdning :)
Onsdag 27. januar