Luk

Neymar: Vil give mit liv for PSG

| Ligue 1 | 10 kommentarer
Neymar: Vil give mit liv for PSG
Foto: Getty Images

Infoboks

Nice - PSG
Ligue 1 (18/10)
bet365 8,50 4,50 1,40
NordicBet 6,90 4,65 1,44
Oddset 6,90 4,60 1,43

PSG-stjernen Neymar slår fast, at han er fuldt ud dedikeret til den franske storklub og vil gøre alt for at skaffe klubben succes.

Neymar var en af de mest omdiskuterede spillere i sommerens transfervindue, hvor han angiveligt var tæt på et skifte tilbage til FC Barcelona.

Da transfervinduet smækkede i, var brasilianeren dog fortsat i PSG, men han er fuld af dedikation til den franske klub.

- Jeg er her for at hjælpe PSG ved at gøre mit job som spiller for klubben. Jeg vil give mit liv på banen for at bringe sejre til Paris, så vi til sidst i fællesskab kan juble, siger Neymar ifølge Sky Sports.

Som et kæresteforhold

De mange rygter denne sommer har gjort Neymar upopulær blandt PSG's fans, der har vist deres utilfredshed med buh-råb mod stjernen.

Neymar ser forholdet til PSG-fansene som en relation til en kæreste.

- Jeg tror, at det er lidt som et forhold. Af og til skændes man med kæresten, og så ender man med ikke at snakke med hende i et stykke tid.

- Men med en masse kærlighed og omsorg bliver alt som normalt igen efter noget tid, siger Neymar.


Af Martin Schmidt
Mandag 14. oktober
Søndag 13. oktober