Luk

NFC forlænger med amerikansk back

| 2. Division | 2 kommentarer

Infoboks

Nykøbing FC - Avarta
2. Division Gruppe 2 (13/03)
Oddset 1,25 5,00 10,00

Nykøbing FC har torsdag forlænget sin aftale med den amerikanske back Chris Thorsheim, så parterne nu har papir på hinanden til 2022.

Torsdag er der godt nyt fra Nykøbing FC, da klubben har forlænget sin aftale med den amerikanske højreback, Chris Thorsheim.

Parterne har nu en aftale, som løber til sommerne 2022, oplyser Nykøbing FC i en pressemeddelelse, hvor manager Claus Jensen fortæller om aftalens betydning.

- Jeg glæder mig meget over, at kontraktforlængelsen med Chris nu er kommet på plads. Han spillede sammen med resten af holdet et fantastisk efterår, og han har siden sin ankomst til klubben i 2017 arbejdet målrettet hver dag og udvikler sig hele tiden, siger Claus Jensen.

Thorsheim siger selv i en pressemeddelelse:

- Jeg har været i Nykøbing FC i nu fire år, og jeg føler helt klart, at klubben er mit andet hjem. Jeg holder rigtig meget af klubben og menneskerne i den, så for mig er det vigtigt at være med til at føre klubben tilbage på rette hylde, siger Thorsheim inden at han fortsætter, siger han i en pressemeddelelse og tilføjer:

– Jeg vil være med til at gøre den her fantastiske sæson færdig og jeg er ekstremt sulten efter, at vi til sommer kan stå og fejre en oprykning sammen med fansene.

26-årige Thorsheim har altså været i Nykøbing FC i godt fire år, hvor det er blevet til 116 kampe og seks mål.

Nykøbing FC er i øjeblikket nummer et i gruppe 2 i 2. division, hvor holdet er otte point foran HIK.


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 9. marts
Mandag 8. marts