Infoboks
Den tidligere landsholdsangriber Nicklas Bendtner bestod i mandags sin sidste eksamen på træneruddannelsen.
Nicklas Bendtner er et skridt tættere på at have gennemført den næstehøjeste træneruddannelse i Danmark, UEFA A-licens.
Den tidligere landsholdsangriber bestod nemlig sin sidste eksamen på uddannelsen i mandags, og dermed er han kun et enkelt skridt fra at modtage trænerdiplomet, som er et bevis for, at han har gennemført uddannelsen.
Det skriver B.T.
Bendtner og de øvrige kursister mangler at gennemføre en studietur, som efter planen skulle have fundet sted før jul, men som blev udskudt på grund af coronasituationen.
I første omgang forventes studieturen at finde sted i løbet af foråret, og så snart den er overstået, kan Bendtner kalde sig for A-licenstræner.
Nicklas Bendtner fortalte i sommer, at han var færdig som professionel fodboldspiller, og i den sammenhæng udtalte han, at træneruddannelsen var hans måde at forblive i fodboldverdenen på.
23 kommentarer
Skal der ikke gul breaking-bjælke på den her?
Bendtner har absolut taget dårlige beslutninger, men han bliver også ældre og forhåbentligt klogere.
Måske netop den forståelse og kendskab til de udfordringer, som han havde og spillere har i dag, kan komme ham til gode.
Det er også muligt at jeg er utrolig naiv, men ønsker ham det bedste.