Luk

Nicolai J. fik fuld tid i Feyenoord-skuffelse

| Æresdivisionen | 1 kommentar

Feyenoord havde masser af muligheder, men måtte nøjes med 0-0 mod Vitesse søndag eftermiddag. Nicolai Jørgensen fik fuld tid.

Feyenoord halter gevaldigt efter topholdene i Æresdivisionen i denne sæson, og hvis klubben har drømme om Champions League-deltagelse i næste sæson, så skal pointene til at rulle ind på kontoen.

Søndag eftermiddag havde Rotterdam-klubben mulighed for at hente tre point til kontoen, da klubben tog på besøg hos Vitesse – og Nicolai Jørgensen var med fra start.

Det startede dog ikke ligefrem godt. Efter VAR-gennemgang blev Vitesse efter 11 minutter tildelt et straffespark. Til glæde for Feyenoord-fansene lykkedes Tim Matavz tog med at misbruge den gyldne mulighed.

Efter 26 minutter meldte Nicolai Jørgensen sig for alvor ind i kampen. Den tidligere landsholdsangriber fik bolden i feltet, men han sparkede bolden forbi den ene stolpe.

Feyenoord sad tungt på kampen og havde flere gode muligheder undervejs i opgøret. Efter 71 minutter lykkedes det da også at sende bolden over stregen, men målet blev annulleret på grund af offside.

Nicolai Jørgensen fik ikke ramt netmaskerne søndag. I stedet ragede han et gult kort til sig. Heller ikke nogen af de andre på Feyenoord-mandskabet lykkedes foran målet, og det hele endte derfor 0-0.

Feyenoord er nu på 25 point, hvilket er 16 færre end Ajax på førstepladsen.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Torsdag 23. januar
Onsdag 22. januar