Luk

Nicolaj Køhlert ophæver med islændinge

| Urvalsdeild | 1 kommentar
Nicolaj Køhlert ophæver med islændinge
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

24-årige Nicolaj Køhlert har nu ophævet sin kontrakt med islandske Valur, så han er helt fri til at finde sig en ny klub.

Det tidligere Liverpool- og Rangers-talent Nicolaj Køhlert skrev i december en toårig aftale med islandske Valur, men opholdet gik ikke helt som håbet.

Den 24-årige midtbanespiller var uheldig med skader i opstarten, og han fik aldrig den håbede rolle på holdet, hvorfor parterne blev enige om, at Køhlert kunne sig om efter en ny klub.

Nu bekræfter Køhlert så over for bold.dk, at han har ophævet med Valur, så han har helt frie hænder til at snakke med bejlere og eventuelt tage til prøvetræning.

- Vi er blevet enige om at ophæve, og min agent kigger nu på mine muligheder, siger Køhlert til bold.dk.

Den tidligere U-landsholdsspillers CV tæller også 39 i Silkeborg samt 24 kampe som lejesvend i færøske NSI Runavik.

mikael@bold.dk


Af Mikael Blond

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 22. september