LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Nicolas M: FCK-kamp giver hår på brystet

| Superligaen | 0 kommentarer
Højdepunkter: FCK vandt højintenst opgør i Parken med overtidsscoring
Højdepunkter: Mortensen og Helsingør tog fusen på FCN
Lønstrup om bitter Superliga-periode: Der ryger en flig af stoltheden
Simon Poulsen om kampen mod FC Helsingør: Spillet var ikke godt, men vi fik tre point
Highlights: Greko var skurk og helt i kampen mellem Helsingør og SønderjyskE
Nicolas M: FCK-kamp giver hår på brystet
Foto: Jan Christensen / Getty Images
Helsingør-angriberen vil trods nederlaget til FC København i Parken huske tilbage på kampen og oplevelsen med glæde.

FC Helsingør var længe på vej mod en stor sensation, da oprykkerholdet mandag tabte med 4-3 ude mod FC København efter en scoring i tillægstiden af Federico Santander.

Særligt i anden halvleg leverede Helsingør en fornem præstation, og angriber Nicolas Mortensen var trods resultatet glad for oplevelsen i Parken.

- Det var en utrolig fed kamp at spille. Vi stod faktisk tilbage og var mega skuffede over, at vi ikke fik tre point i Parken, og det er rimelig vildt at tænke på i og med, at vi er et oprykkerhold.

- Det lagde måske en lille smule låg på oplevelsen, at de fik scoret til sidst, men det var helt klar noget, som man vil huske tilbage på og fortælle til børn og børnebørn en dag, siger han til bold.dk. 
 
Gæsterne var nede med 1-3 i pausen, men fik med hjælp fra et svækket FCK-hold vendt kampen rundt igen. 

Ifølge Nicolas Mortensen var det tydeligt at se frygten hos hjemmeholdet, da Helsingør pludselig udlignede midtvejs i anden halvleg efter angriberens anden scoring i kampen.

- Jeg synes, at FCK havde et helt andet udtryk, da vi kom på 3-3. De virkede nervøse, og det var som om, at vi fik det psykiske overtag på banen. 

- De begyndte at lave nogle uprovokerede fejl, de begyndte at snakke mere til hinanden og dirigere mere end, hvad de gør normalt. Man kunne se det lidt i øjnene på dem, at de på en måde var bange for, hvad der skulle ske efter udligningen.

- Lønstrup sagde til os i pausen, at de, når de var foran med 3-1, ville slække en fem-ti procent på det og tænke frem på næste kamp. Det ville give os muligheder for at komme mere på bolden og fik flere muligheder, som vi fik udnyttet, siger han.

Personligt var Nicolas Mortensen også glad for sine to scoringer, som nu sender ham alene i spidsen af holdets topscorerliste med seks sæsonscoringer i Superligaen.

- Rent spillemæssig syntes jeg ikke, at det var den bedste præstation, men man kan sige, at jeg går på banen for at score mål, og jeg scorede to mod FCK, og det er jeg 100 procent tilfreds med, siger Mortensen. 

Helsingør-angriberen håber nu på, at holdet kan bruge mandagens oplevelse til resten af foråret, hvor Helsingør skal kæmpe for at undgå nedrykning. 

- At vi fik vendt kampen i anden halvleg, vil give os noget hår på brystet og noget ekstra mod i de næste par kampe. 

- Vi kan se tilbage på den her kamp med tilfredshed, og det er noget, som Lønstrup kan bringe op i omklædningsrummet, hvis vi er bagud i nogle vigtige kampe. Vi kan bruge kampen mod FCK til meget, og det var en stor aften for os, selvom det var ærgerligt, at det blev 4-3, siger han.  

FC Helsingør er fortsat sidst i Superligaen med 17 point efter 25 kampe. I sidste runde af grundspillet møder holdet FC Nordsjælland. 

bold@bold.dk

Se Premier League, Superliga og Europa League   Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Casper Dalsten

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 13. december
Onsdag 12. december