Luk

Niels F. håber at holde på assistent med udløb

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

Brøndby IF - FC København
Superligaen Grundspil (07/03)
Bet25 2,95 3,40 2,35
Oddset 2,85 3,55 2,40
bet365 3,10 3,40 2,25

Niels Frederiksen håber, at Brøndby kan holde fast på det nuværende trænerteam, og at Jesper Sørensen dermed også forlænger sin kontrakt.

Brøndby forlængede torsdag aftalen med cheftræner Niels Frederiksen til 2023, men ud for klubbens ene assistenttræner står der stadig et spørgsmålstegn.

Mens Martin Retov har en længere aftale, har Jesper Sørensen kontraktudløb til sommer, men spørger man Niels Frederiksen, vil han gerne holde sammen på teamet.

Omvendt kan han også godt forstå, hvis Jesper Sørensen eller Martin Retov for den sags skyld har ambitioner om at blive cheftræner.

- Foreløbig kommer der jo til at se sådan ud, at vi kører videre det næste halve år. Det er da i hvert fald sådan, det ser ud lige nu. Man ved aldrig, hvad dagen i morgen bringer, men det er sådan, det ser ud nu.

- Helt faktuelt er Martin i en situation, hvor han har en længere aftale, mens Jespers løber ud, og der må vi så se, hvad der bliver besluttet. Der er ikke truffet nogen beslutning om det endnu, men jeg kan sige, at jeg er rigtig glad for teamet. Jeg synes, vi supplerer hinanden rigtig godt og er lykkedes med at få brugt hinandens kompetencer.

- Vi er forskellige på nogle områder, og hvis man ellers kan finde ud af at samarbejde, så er det ofte en god ting, at vi ikke er ens. Jeg er rigtig glad for det samarbejde og håber da, at det fortsætter efter sommer, men det må vi jo se på, siger Niels Frederiksen til bold.dk.

Så du ser gerne, at Jesper Sørensen også forlænger?

- Jeg ser gerne, at hele vores team – det er jo ikke bare Jesper og Martin, men hele teamet, som jeg er meget tilfreds med – fortsætter efter sommer, siger Niels Frederiksen.

Kan du se Jesper Sørensen blive cheftræner igen?

- Det kan jeg bestemt, for det har han jo været før, så det kan jeg da sagtens på et tidspunkt.

Så du ville godt kunne forstå, hvis han har ambitioner om at blive cheftræner igen?

- Jamen det tror jeg da, der er mange assistenttrænere, som har, så det kan jeg sagtens. Det er da helt fair, lyder det fra Niels Frederiksen.

Jesper Sørensen har i to omgange været assistenttræner i AGF, mens han også tidligere har stået i spidsen for Silkeborg og Fredericia.


Af Martin Schmidt

1 kommentar

kimjen 17:48          
Alt andet lige ?
Lørdag 6. marts
Fredag 5. marts