Luk

Niels F. har udløb: Skal være det rette match

| 3F Superliga | 11 kommentarer

Infoboks

FC Nordsjælland - Brøndby IF
Superligaen Grundspil (04/02)
Bet25 2,95 3,55 2,19
Oddset 3,05 3,35 2,25

Brøndby-træner Niels Frederiksen har kontraktudløb til sommer, og han har det godt i klubben, men det skal være det rette match fremadrettet for begge parter, siger han.

Brøndby ligger nummer et i 3F Superligaen efter en 4-1-sejr over Lyngby mandag aften, men til sommer udløber cheftræner Niels Frederiksens kontrakt.

Efter mandagens kamp ville Niels Frederiksen ikke sige så meget om kontraktsituationen, men parterne skal snakke sammen denne vinter.

- Alt med kontakten har jeg ikke yderligere kommentarer til, end at vi melder noget ud, når der er noget nyt. Det ved jeg ikke, hvornår bliver, men CV har vist sagt, at vi spiller efteråret færdigt, og så må vi se, hvad vi gør derfra, siger Niels Frederiksen.

Kunne du selv have lyst til at fortsætte?

- Jeg har det rigtig fint i Brøndby, og jeg synes, det er en spændende klub. Vi har gang i et spændende projekt, som jeg egentlig synes, vi er nået langt med.

- Men for mig - og det har jeg sagt før - handler det om, at det skal være det rigtige match. Det skal det være for klubben, og det skal det være for mig.

- Det kræver, at vi får en snak om, hvad vi vil, og hvad vi ikke vil, siger Niels Frederiksen.

Mikael Uhre, der har fået godt med spilletid under Niels Frederiksen, vil gerne have, at cheftræneren forlænger.

- Selvfølgelig vil jeg gerne det. Men det er jo ikke mig, der skal tage den beslutning, siger Mikael Uhre.

- Jeg er tilfreds, fordi jeg spiller, og det kører. Så er det naturligt nok at være mere tilfreds, end hvis man sidder på bænken.

50-årige Niels Frederiksen har været ansat i Brøndby siden sommeren 2019.


Af Andreas Roesen og Sara Margren
Mandag 18. januar
Søndag 17. januar