Luk

Niels F. om 'uambitiøse' FCM: Vinderen har ret

| 3F Superliga | 19 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - Brøndby IF 1-0
Superligaen Mesterskabsspil
19' 1-0 Sory Kaba

Niels Frederiksen mente ikke, at FC Midtjylland var voldsomt ambitiøse i deres spil i sejren mod Brøndby, men han erkender, at vinderen altid har ret.

I store dele af topkampen på Heden mellem FC Midtjylland og Brøndby overlod hjemmeholdet initiativet til gæsterne.

Midtjyderne stod dybt i banen, hvilket betød, at Brøndby havde store procenter af boldbesiddelsen i kampen. Det var ikke en indstilling, som Brøndby-træner Niels Frederiksen følte, var meget ambitiøs.

- Ja, jeg synes ikke nødvendigvis, at de var voldsomt ambitiøse i deres spil, men de vinder jo, og vinder har altid ret, så det skal de selv styre, hvordan de vil gøre det, men vi fik overladt meget af initiativet, og der var vi ikke helt dygtige nok til at udnytte det, synes jeg.

- Præstationen er vi langt henad vejen tilfredse med. Vi skal ikke lade os forblænde af, at vi taber heroppe, for vi spiller en fuldstændig lige kamp med dem. 

- I perioder af kampen synes jeg også, at vi var marginalt bedre end dem, så selvfølgelig er der en masse ting, som man kan tage med.

Med nederlaget er Brøndby nu et point efter FC Midtjylland i toppen af 3F Superligaen.


Af Theis Fischer Brandt

19 kommentarer

Steve Highway-61 13:13          
Kommer fra en mand hvis hold ikke kan skabe kampe :-)
LFC4Life 13:23          
På trods af 3 nederlag mod FCM, er Brøndby kun ét point efter dem. Så hvis jyderne bare bliver ved med at smide point mod andre end Brøndby, kan det jo godt ende godt i sidste ende alligevel ;-)
Elfmeter 13:28          
Han har overtaget Ståles rolle som Suppens tudeprins. Han burde vise større format - særligt som rollemodel overfor sine unge spillere og klubbens fans.
Speedgoat 13:31          
NF er en mand uden format og situationsfornemmelse.

Brøndby er heldige med at ligge nr. 1 da de uden tvivl er det hold der har været dårligst til at skabe kampe. Uden en Lindstrøm i topform har de ingenting. Brøndby ligger nr 1, men det er ikke på grund af, men på trods af Niels F.
DanishDelight 13:35          
Hvorfor er det lige at det er Niels F. bashing tid?

Har nogle af jer brugere overhovedet læst artiklen? For så vil jeg gerne vide, hvad det er I mener han tuder så meget over.

Lyder mere til et par båtnakker der er på vej ud af deres påskebrandert og lige skal herind og smide deres ubegrundede gylle
DKHansen 13:36          
Jeg forstår ikke, hvordan helvede, afleveringsnøjagtigheden på et tidspunkt hed 85% for bif´s vedkommende, for jeg så de smed utrolig mange bolde væk. Og så vinder man altså ikke kampe. Men brandærgeligt de smider to på overliggeren og igen brænder en 1vs1 duel med keeperen. Det bliver tæt til det sidste.
clra 13:46          
Nåååååååååå, smager din egen medicin alligevel ikke så godt.....
Det er også svært, når man ikke har en plan B ;)
Tirsdag 20. april