Jens Martin Gammelby forlod i sommeren 2018 barndomsklubben Silkeborg til fordel for Brøndby, men det helt store gennembrud i den blågule trøje har højrebacken endnu til gode.
Det kan dog komme i foråret, hvor vejen til spilletid ser kortere ud, da Johan Larssons kontrakt i Brøndby udløb ved årsskiftet.
Gammelby har fået godt med spilletid i Brøndbys opstart og får ros fra cheftræner Niels Frederiksen.
- Jens kunne jo se, at der er nogle spillere, der ikke er her længere, og det gjorde, at hans muligheder for at komme tættere på holdet steg.
- Den udfordring har Jens så taget op, og jeg synes, han har grebet den mulighed og har gjort det godt i opstarten, så det har set fint ud, siger Niels Frederiksen til tipsbladet.dk.
24-årige Jens Martin Gammelby står foreløbigt noteret for fem 3F Superliga-kampe i indeværende sæson.


Brøndby IF
3F Superliga































